Annonce
Erhverv

Nyd det – de rekordlave renter er helt naturlige

Thomas Bernt Henriksen. PR-foto

Midt i sommerens konverteringsbølge er der med sikkerhed mange danskere, som kniber sig i armen over deres held.

Tænk at kunne sikre sig en fast boligrente på sølle én procent i 30 år.

Ikke underligt, at realkreditten i disse dage taler om muligheden for den største konverteringsbølge i 22 år. Der er så travlt i realkreditinstitutterne, at Nykredits topchef for et par dage siden ligefrem var ude at opjustere forventningerne til indtjeningen i realkreditgiganten.

Så hvad er det, der foregår?

En af de mest interessante og tankevækkende analyser fra nationalbankdirektør Lars Rohdes økonomer i Nationalbanken giver svaret. Analyser fra Nationalbanken bliver næppe nogensinde det oplagte bud på sommerlitteratur, men hvis man i øvrigt går op i sit realkreditlån, så kan man med fordel klemme ”Den naturlige realrente i Danmark er faldet” ind mellem Adler-Olsens ”Offer 2117” og Krause-Kjærs ”Mørkeland”.

Det enkle budskab i Nationalbanken analyse er, at de rekordlave renter hverken er usædvanlige eller overraskende.

Det giver således god mening at renterne er meget lave, når vi herhjemme er blevet dårligere til at skabe ny velstand, når stadig flere både i Danmark og den rige verden sparer op til alderdommen og når også kineserne sparer langt mere op end de investerer (og derfor køber blandt andet danske obligationer).

Nationalbanken regner sig frem til, at den naturlige realrente – den faktiske rente fratrukket inflationen – lige nu er på minus to procent. Ja, minus to procent.

Man bliver belønnet for at låne og straffet for at spare op.

Rohde og Nationalbanken er med sikkerhed tilfredse med, at analysen nu spredes i offentligheden.

Både herhjemme og internationalt er der en heftig debat om, hvorvidt centralbankerne med både negative renter og alternative pengepolitiske værktøjer i form af massive opkøb af obligationer lægger kimen til en ny finanskrise

Analysen fra Nationalbanken viser, at de ekstremt lave renter fuldt ud kan retfærdiggøres ud af ”strukturelle og konjunkturmæssige forhold”. Sagt på godt dansk, så kan Lars Rohde med analysen i hånden afvise enhver snak om, at Nationalbanken og centralbankerne i øvrigt med deres ageren sidder med et ansvar for eventuelle aktie- og boligbobler og andre mulige ulykker.

For den nytiltrådte statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes finansminister Nicolai Wammen (S) bør analysen fra Nationalbanken være pligtlæsning.

Uanset om nationalbankøkonomerne kan finde solide begrundelser for, hvorfor den naturlige realrente ligger og roder rundt på minus to procent, bør regeringen selv forholde sig til baggrunden for de rekordlave renter.

Som Nationalbanken klart påpeger, skyldes det rekordlave renteniveau grundlæggende og uløste problemer i dansk og international økonomi.

Debatten om vækstkrisen er i lyset af den økonomiske fremgang helt druknet herhjemme, men Nationalbanken konkluderer, at lavere strukturel vækst i Danmark har barberet 0,8 procentpoint af den naturlige realrente.

Det er et problem, som Danmark selv kunne gøre noget ved, ligesom vi med reformer har forsøgt at imødegå et fald i arbejdsstyrken på grund af en aldrende befolkning.

En foreløbig helt overset diskussion i lyset af nationalbankens analyse, som også griber i den nye regerings politik, er desuden, hvordan de rekordlave renter har bidraget til at forstærke den målte ulighed i samfundet.

Selvsagt kunne det i lyset af den seneste valgkamp være interessant at vide, hvordan uligheden ville have udviklet sig, hvis ikke den naturlige realrente var faldet med fire procentpoint over de seneste 23 år.

Den analyse vil med sikkerhed vise, at der er flere faktorer på spil i debatten om ulighed end grådighed. Det er værd at vide, før man gennemfører lighedsskabende økonomiske indgreb.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Opdateret: Savnet mand fra Ringkøbing er fundet død

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vi har alle et ansvar for at holde unge fra narko

Det kunne være meget værre … Sådan lyder det samstemmende budskab fra politiet og de øvrige medvirkende i SSP-samarbejdet, skolerne og de sociale myndigheder, når talen falder på narkomisbrug blandt unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. "Vi oplever faktisk ikke, at flere unge bruger narko end tidligere, og forældrene har generelt ikke grund til at blive bekymret", siger viceungdomsskoleleder og SSP-formand Allan Østergaard til Dagbladet i dagens avis. "Vi har ikke en opfattelse af, at det flyder med narko", fortæller politikommissær Bjørn Nørgaard Bo, leder af lokalpolitiet i Ringkøbing. Det er selvfølgelig gode nyheder. At vi bor i en landlig kommune fjernt fra de store byer er nemlig ikke nogen garanti for, at stenbroens dårlige misbrugsvaner ikke også spreder sig hertil; der er desværre rigeligt med eksempler på, at små og "afsides" samfund hærges af en narkoepidemi. At det ikke kommer dertil hos os, kræver, at vi konstant er oppe på stikkerne. Og med "vi" menes os alle - især vi voksne; også os, der ikke har børn og unge i den mest sårbare alder. Vi har alle sammen et ansvar for at holde øje med, at vore unge trives. Det kræver, at vi kender hinanden, og har tillid til hinanden. Derfor er det prisværdigt, at SSP-samarbejdet arbejder målrettet i den retning. Ifølge Allan Østergaard er samarbejdet med forældrene i Ringkøbing-Skjern Kommune velfungerende. Der er et godt fremmøde og en god stemning, når forældrene bliver inviteret. "Noget af det, som SSP lægger vægt på, er netop et godt forældresamarbejde. Forældrene skal klædes på, så de står stærkere, hvis og når problemerne melder sig," siger han. Når de gør det - og det kan ikke undgås, at det sker ind imellem - skal ikke bare politiet, skolerne og de sociale myndigheder være klar til at gribe ind; det skal alle vi andre også. Ser vi en flok unge, der stimler sammen i det offentlige rum, skal vi ikke holde os tilbage fra som borger at gå hen til dem og snakke med dem om, hvad der foregår. På den måde viser man som voksen, at man respekterer de unge, interesserer sig for dem, og bekymrer sig om dem.

Ringkøbing For abonnenter

Fra stoffer og hjemløshed til bolig og firma: Nu bliver vi høje på livet

Annonce