Annonce
Ringkøbing

Nybyggeri på vej i Ringkøbing: Der skal være boliger på RAF-grunden

Engang var her udstillet biler. Nu skal der være boliger. Hovedindgangen til RAF-bygningen på hjørnet af Møllevej og Herningvej. Foto Jørgen Kirk.
Ejendomsinvestorerne Jens Bøndergaard og Anders Thygesen, Hvide Sande, har spændende planer for Herningvej 46.

RINGKØBING: Flere centralt beliggende boliger ser ud til at være på vej i Ringkøbing.

Tirsdag kunne Dagbladet skrive, at ejendomsinvestorerne Jens Bøndergaard og Anders Thygesen, Hvide Sande, har købt Ringkøbing Automobil Forretnings (RAF) bygninger på Herningvej 46.

Nu fastslår Jens Bøndergaard, at tankerne går i retning af at opføre både leje- og ejerboliger på den store grund. Hvornår byggeriet skal begynde, kan han dog ikke sige noget om endnu.

- Det var ikke en ejendom, vi havde planlagt at købe, men så dukkede muligheden op. Siden vi overtog den, har jeg tit været forbi for at vejre atmosfæren og tænke over, hvordan vi kan bruge grunden, siger Jens Bøndergaard.

Tankerne går altså i retning af et boligbyggeri, formentlig målrettet det mere modne publikum, og med et fælles samlingspunkt, et orangeri eller lignende, hvor beboerne kan mødes på uforpligtende vis.

Men det er endnu alt sammen på tankestadiet, understreger Jens Bøndergaard.

Annonce
Den store grund bliver på et tidspunkt ryddet for at give plads til nybyggeri af boliger.

Mangel på boliger

Han er dog ikke i tvivl om, at beliggenheden forholdsvis centralt i Ringkøbing er gunstig.

- Vi mangler jo boliger i centerbyerne, også i Ringkøbing. Men før vi går videre, kræver det, at vi tænker os grundigt om, siger han.

Grunden har ikke bare huset automobilforretning men også bilværksted. Undersøgelser viser dog, at grunden ikke er forurenet i nævneværdig grad, så der venter næppe de to boligudviklere det store oprydningsarbejde, når de kommer dertil.

Politisk er der for tiden stor velvilje over for boligudviklingsprojekter i centerbyerne, hvor der adskillige steder er sket og sker såkaldte fortætninger, hvor eksempelvis tidligere erhvervsgrunde har ændret anvendelse til boligformål.

Dette gælder blandt andet Vaskerigrunden på hjørnet af Fjord Allé og Kongevejen i Ringkøbing, hvor opførelsen af en halv snes ejerboliger er ved at være afsluttet, og nærmeste nabo til RAF-grunden, hvor Per Green snart skal i gang med at bygge en halv snes lejeboliger, hvor der tidligere lå et pladeværksted.

Lige ved siden af RAF-bygningen er Per Green ved at opføre udlejningsejendomme.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce