Annonce
Danmark

Ny uddannelsesminister vil lave karakterskalaen om

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny karakterskala skal have mindre fokus på fejl, mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) lancerede i foråret en plan om, at 7-trinsskalaen skulle udvides med en ekstra karakter, som skulle være 12+.

Men uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, at karakterskalaen skal udvides med en ny topkarakter.

Hun vil i stedet helt lave karakterskalaen om. Det skriver Politiken.

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det nuværende karaktersystem har for meget fokus på fejl, mens hun også ser problemer med skalaens syv trin, som går fra -3 til 12.

- I mine øjne er det en fejl, at man har lavet en skala, som får de unge til at starte på 12, og så trækker man fra for hver fejl, der laves. Det er en helt usund fejlfinderkultur i mine øjne.

- Det er også problematisk, at springene på midten er så store, at det kan være utroligt svært at rykke sig som studerende, siger ministeren.

Hun har endnu ikke et fast bud på, hvordan et nyt karaktersystem skal se ud. Men der er for stort fokus på karakterer og for lidt fokus på at have det godt med det nuværende, lyder det.

- Der er en følelse af, at hvis du bare fejler ved en enkelt eksamen, så lukker der døre på stribe.

- Hele den her tilgang til ræset skal vi have lavet om på i et samlet arbejde med en ny karakterskala og et nyt optagesystem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Den forrige regerings forslag om en 12+-model løser ifølge ministeren ikke de grundlæggende problemer ved den nuværende karakterskala.

Hun er dog enig i, at der mangler en måde, hvorpå man kan belønne den ekstraordinære præstation.

Det bliver vel modtaget hos Danske Studerendes Fællesråd, at der ikke længere er plan om at tilføje en ekstra karakter til karakterskalaen.

- Vi synes, at det er rigtig positivt, at hun vil droppe 12+.

- Vi mener, at 12+ bliver et ekstra parameter, som studerende skal opnå, og det synes vi ikke, gør noget for at afhjælpe det pres, mange studerende oplever, siger formand Johan Hedegaard Jørgensen til Ritzau.

Han mener, at det er en fin idé at kigge på karakterskalaens udformning og håber, at elever og studerende vil blive taget med på råd som "hverdagens eksperter".

- Man skal være opmærksom på, at det her med at ændre karakterskalaen er udmærket. Men det er ikke, fordi det er en mirakelkur, der løser alle uddannelsessystemets problemer.

- Det vigtigste er, at vi har en karakterskala, der ikke leder til unødigt pres, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Over for Politiken understreger Tommy Ahlers, at 12+ aldrig var tænkt til at stå alene. Det skulle fungere som et led i en større ændring af karaktersystemet.

Her ville han blandt andet bremse fokus på mangler og mindske springene mellem karaktererne.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce