Annonce
Danmark

Ny uddannelsesminister vil lave karakterskalaen om

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny karakterskala skal have mindre fokus på fejl, mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) lancerede i foråret en plan om, at 7-trinsskalaen skulle udvides med en ekstra karakter, som skulle være 12+.

Men uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, at karakterskalaen skal udvides med en ny topkarakter.

Hun vil i stedet helt lave karakterskalaen om. Det skriver Politiken.

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det nuværende karaktersystem har for meget fokus på fejl, mens hun også ser problemer med skalaens syv trin, som går fra -3 til 12.

- I mine øjne er det en fejl, at man har lavet en skala, som får de unge til at starte på 12, og så trækker man fra for hver fejl, der laves. Det er en helt usund fejlfinderkultur i mine øjne.

- Det er også problematisk, at springene på midten er så store, at det kan være utroligt svært at rykke sig som studerende, siger ministeren.

Hun har endnu ikke et fast bud på, hvordan et nyt karaktersystem skal se ud. Men der er for stort fokus på karakterer og for lidt fokus på at have det godt med det nuværende, lyder det.

- Der er en følelse af, at hvis du bare fejler ved en enkelt eksamen, så lukker der døre på stribe.

- Hele den her tilgang til ræset skal vi have lavet om på i et samlet arbejde med en ny karakterskala og et nyt optagesystem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Den forrige regerings forslag om en 12+-model løser ifølge ministeren ikke de grundlæggende problemer ved den nuværende karakterskala.

Hun er dog enig i, at der mangler en måde, hvorpå man kan belønne den ekstraordinære præstation.

Det bliver vel modtaget hos Danske Studerendes Fællesråd, at der ikke længere er plan om at tilføje en ekstra karakter til karakterskalaen.

- Vi synes, at det er rigtig positivt, at hun vil droppe 12+.

- Vi mener, at 12+ bliver et ekstra parameter, som studerende skal opnå, og det synes vi ikke, gør noget for at afhjælpe det pres, mange studerende oplever, siger formand Johan Hedegaard Jørgensen til Ritzau.

Han mener, at det er en fin idé at kigge på karakterskalaens udformning og håber, at elever og studerende vil blive taget med på råd som "hverdagens eksperter".

- Man skal være opmærksom på, at det her med at ændre karakterskalaen er udmærket. Men det er ikke, fordi det er en mirakelkur, der løser alle uddannelsessystemets problemer.

- Det vigtigste er, at vi har en karakterskala, der ikke leder til unødigt pres, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Over for Politiken understreger Tommy Ahlers, at 12+ aldrig var tænkt til at stå alene. Det skulle fungere som et led i en større ændring af karaktersystemet.

Her ville han blandt andet bremse fokus på mangler og mindske springene mellem karaktererne.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Politikens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce