Annonce
Indland

Ny type resistent bakterie har spredt sig til hele landet

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Resistent bakterie, der i 2018 smittede 525 danskere, har spredt sig fra østdanske sygehuse til hele landet.

De fleste har hørt om bakterien MRSA, der kan give problemer, fordi den er resistent over for nogle typer antibiotika.

Men nu er en ny type resistent bakterie dukket op på landets sygehuse.

Den hedder vancomycinresistente enterokokker - i daglig tale VRE.

På få år har den spredt sig fra primært østdanske sygehuse til sygehuse over hele landet.

- Vi har set en betydelig stigning af patienter, der har fået infektioner med den her bakterie på danske hospitaler inden for de seneste fem år, siger afdelingslæge Robert Skov.

Han er national koordinator for antibiotikaresistens hos Statens Serum Institut.

I 2013 blev bakterien konstateret hos 227 patienter. Det var i 2018 mere end fordoblet til i alt 525 patienter.

- Problemet er, at vi har meget få typer antibiotika tilbage til at behandle infektioner med de her bakterier, siger Robert Skov.

I foråret blev bakterien fundet hos 44 procent af de indlagte patienter på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital.

Det betød, at patienterne blev isoleret, og en grundig rengøring blev iværksat.

Man kan godt bære rundt på bakterierne uden at være syg. Men for de mest svækkede patienter kan bakterien være et farligt bekendtskab.

- Det er en meget problematisk infektion at få, fordi den rammer svært dårlige patienter, for eksempel intensive patienter eller patienter med dårligt immunforsvar, siger Robert Skov.

Der er god grund til at tage VRE særdeles alvorligt, lyder det.

- Antalsmæssigt ser vi efterhånden flere, der får blodforgiftning med VRE end MRSA. Så det er et stigende og efterhånden betydeligt problem, vi ser, siger Robert Skov.

Spredningen af bakterien menes at ske, når patienter flyttes fra en afdeling til en anden og fra et sygehus til et andet.

Har man først fået bakterien ind på en afdeling, kræver det skærpet hygiejne og grundig rengøring at slippe af med den.

- Vi har set, at man er i stand til at lukke et udbrud ned, hvis man strammer op på hygiejnen.

- Men fordi der er så mange VRE-bakterier i omløb, så ser vi igen og igen introduktion af bakterien på vores hospitaler, siger Robert Skov.

Der findes endnu ingen færdig plan for, hvordan man kan inddæmme bakterien.

- Nu har vi kortlagt den her udvikling, og så er det op til myndigheder og politikere at se på, hvordan man skal håndtere det her i forhold til det samlede sundhedsbillede, siger Robert Skov.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce