Annonce
Indland

Ny rekord: Vindmøller leverede 30 procent mere end forbruget

Blæsevejr satte søndag fuld fart på vindmøller, der leverede 30 procent mere el, end danskerne kunne aftage.

Søndag 15. september skriver sig ind i historiebøgerne som det hidtil første døgn, hvor vindmøller producerede mere strøm, end danskerne skulle bruge.

Det viser foreløbige tal ifølge Energinets hjemmeside.

Det var efterårets første kraftige blæsevejr, der fejede ind over Danmark og sendte vindmøllerne på overarbejde.

Fra midnat til midnat leverede vindmøllerne strøm svarende til 130 procent af danskernes strømforbrug.

Det var altså 30 procent mere strøm fra vindenergi, end der var behov for i de danske stikkontakter.

Det er historisk, at alle døgnets 24 timer havde vindmøllestrøm i overskud, forklarer energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup, Energinet:

- For bare ti år siden fyldte vind kun omkring en femtedel af vores forsyning. Så det er gået vanvittigt stærkt, når vi ikke bare har timer, men hele døgn, hvor vindmøller producerer mere strøm, end vi har brug for, siger han til Energinets hjemmeside.

Tidligt søndag morgen mellem klokken 02 og 03 var strømproduktionen 60 procent større end efterspørgslen blandt de danske elforbrugere.

Den mængde strøm, der ikke forbruges på det danske marked, sælges til udlandet.

Danmark er forbundet med elkabler og højspændingsledninger til vores nabolande, og det gør det muligt at handle strøm på kryds og tværs af landegrænser.

Den tidligere rekord for produktion af vedvarende energi i forhold til forbrug blev ifølge fagbladet Ingeniøren sat lørdag 22. september 2018.

Da nåede den samlede produktion af sol- og vindkraft op på 114 procent af elforbruget.

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver den danske energiinfrastruktur.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce