forside

Ny rapport: Statens gældsinddrivelse er fortsat i store problemer

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Skat kæmper stadig med at få inddrevet gæld til det offentlige. (Arkivfoto)

Flere år efter den store skandale omkring it-systemet EFI er der stadig store problemer med at inddrive gæld.

Skats inddrivelse af gæld er stadig i markante problemer. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny rapport fra Rigsrevisionen.

Den kommer flere år efter, at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI, der har efterladt staten med over 116 milliarder kroner i gæld, der mangler at blive inddrevet hos borgerne.

- Rigsrevisionen betragter med stor bekymring den fortsatte vækst i de offentlige restancer, fordi den store gæld medfører væsentlige tab af skatteprovenu og svækker tilliden til skatteforvaltningen, skriver Rigsrevisionen i sin nyeste rapport ifølge Berlingske.

Næstformand for Statsrevisorerne - Folketingets revisionsenhed - Klaus Frandsen (R) siger til Berlingske om de fortsatte problemer hos Skat.

- Min oplevelse er, at de endnu ikke har fået hænderne rundt om problemerne, når det handler om inddrivelse.

- Vi hører ikke om tilstrækkeligt fremskridt til at føle os overbeviste om, at de kan komme i bund. Det gælder både den gamle, ophobede gæld, og det gælder ny gæld.

Oven på afsløringerne af, hvordan det fejlslåede system EFI havde ført til, at milliarder og atter milliarder i gæld til staten ikke blev inddrevet, varslede regeringen en oprydning.

Skat er omstruktureret og et nyt it-system er ved at blive implementeret. Men ifølge Berlingske er det støt ind i problemer og er ikke implementeret som planlagt.

Rigsrevisionen vurderer ifølge Berlingske, at det ikke er muligt at inddrive 50 milliarder kroner i gæld på grund af mangelfulde data.

- Tre et halvt år senere er inddrivelsen stadig dybt begravet i denne sump, og problemerne er endda markant stigende.

- Skattemyndighederne har igen fejlbedømt alvoren. Det er dybt tragisk, og det forhindrer sammen med problemerne med det nye it-system, at vi kan komme ud af suppedasen i en situation, hvor vi har 116 milliarder kroner ude at svømme. Det er urealistisk at få de penge hjem, siger Erik Frøkær, lektor i datalogi ved Københavns Universitet, til Berlingske.

0/0
112

Brødre frikendt for vold efter skov-slagsmål

Ringkøbing-Skjern

Riskær-kandidat: Dorte Jarlby kom ikke ud af starthullerne

Indland For abonnenter

Hjertesvigt i generne: Undersøgelse gav 21-årige Emmy svar på, om hun ville arve sin fars alvorlig hjertesygdom

Leder For abonnenter

Akut løsning på akut-problem

Der er ikke meget at stille op imod kronisk personalemangel inden for sundhedssektoren; så må man finde andre løsninger. Derfor er det måske ikke den bedst tænkelige løsning, men ikke desto mindre en nødvendighed, at kommunen lukker akutpladserne på Egvad Plejehjem og flytter funktionen til Ringkøbing. Indtil midten af april var der op mod 13 akutpladser på Egvad Plejehjem og op mod 12 på Fjordparken i Ringkøbing. Akutpladserne anvendes typisk til ældre mennesker, der har været indlagt på sygehuset, og som nu har brug for en mellemstation, inden de kan komme hjem i privatboligen igen. En akutfunktion kræver bemanding med sygeplejersker døgnet rundt - og det er ikke mindst der, hunden ligger begravet: Egvad Plejehjem har haft svært ved at finde personale, og det har ført til et dyrt overforbrug af vikarer. Et andet problem er, at akutpladserne slet ikke benyttes fuldt ud, og det gør det svært for sygeplejerskerne at opretholde deres faglige niveau. Set fra både et økonomisk og sygeplejerskefagligt synspunkt, er der altså sund fornuft i kun at have ét plejehjem med akutfunktion i kommunen. Men uproblematisk er løsningen ikke. Som læge Jacob Søndergaard, Skjern, påpeger, kan det blive en lang tur for pårørende fra den sydlige del af kommunen, når de skal besøge en slægtning eller en bekendt på Fjordparken. Han peger også på, at flytningen vil belaste de praktiserende læger i kommunen, enten fordi de skal køre til Ringkøbing, når de skal besøge deres patienter, eller fordi de skal trække på læger i Ringkøbing. Var det hele "kun" et spørgsmål om økonomi, kunne vi vælge at sige, at vi ville betale os ud af det. Det ville trække ressourcer væk fra andre områder, hvor de måske var bedre anvendt, men sådan er politiske valg jo. Værre er det, når man simpelthen ikke kan tiltrække det nødvendige personale; og vikarer er ingen løsning på andet end helt kort sigt. Så må man finde andre løsninger. Derfor ser det ud til, at den model, social- og sundhedsudvalget har valgt, er den bedst tænkelige i situationen. Den sparer penge, som der er god brug for andre steder på det kommunale budget, og den sikrer, at personalet på Fjordparken kan opretholde deres plejefaglige niveau. Det er selvfølgelig træls for pårørende, hvis de skal køre fra eksempelvis Ådum til Ringkøbing for at besøge en akutpatient på Fjordparken. Men heldigvis er folk som regel kun akutanbragt på et plejehjem nogle få dage, inden de kommer hjem, så problemet burde være til at overskue - selv i Danmarks geografisk største kommune. Nu får vi i alt fald prøvet ordningen med at samle akutpladserne på et sted af frem til august, og mon ikke det viser sig, at den ender med at blive permanent?

Ringkøbing

Erhvervsfolk køber gammelt posthus: Vores ultimative drøm er et diskotek

Erhverv

Mini Bazar genåbnet - ny ejer er ikke bekymret for hærværk

Skjern

Stauning vil have dagligvarebutik tilbage: Nu udbydes anparter i projektet