forside

Ny rapport: Der er fem - måske kun fire ulve tilbage

Der er fem - måske kun fire ulve tilbage i Danmark, lyder de nyeste konklusioner. Arkivfoto

Der er fem - måske kun fire ulve tilbage i Danmark, viser seneste ulve-data.

Holstebro: Man har vidst det længe - men nu er dokumentationen blevet mere nagelfast.

Ud af de oprindelige ni ulve, der i starten af april kunne dokumenteres i Danmark, var der i slutningen af årets andet kvartal blot fem ulve tilbage. Det er en af konklusionerne i en ny statusrapport fra den nationale overvågning af ulven fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

To af ulvene vides omkommet, én er skudt og dræbt i Danmark og en anden påkørt og dræbt i Tyskland, mens to andre er udvandret til Slesvig-Holsten, hvorfra de formodes ikke at være vendt tilbage.

Siden er der dog yderligere fundet en ulveunge i Tyskland i juli måned - som ligger uden for rapportens tidsmæssige fokus - der løber fra den 1. april til 30. juni.

- Så der er højst sandsynligt tale om, at der nu kun er fire ulve tilbage ud af de oprindelige ni, siger Peter Sunde.

Dén konklusion er dog forbundet med en vis usikkerhed, da en af de udvandrede ulve kan have vendt om i Nordtyskland og søgt nordpå igen.

Problemulve?

I statusrapporten fremgår det i øvrigt - med endnu større sikkerhed, end man hidtil har kunnet bevise, at ulvene har stået bag 17 ud af 28 tilfælde af husdyrangreb fra den 1. april til 30. juni.

Og i 11 af de 17 sikre ulveangreb er det ifølge notatet også muligt at køns- og individbestemme ulven. Og det viser sig, at det er de tre han-hvalpe fra det vestjyske Stråsø-kobbel, der tilsammen står bag de 11 angreb. Og det bør blåstemple ulvene som problemulve, mener kritiker:

- Fordi man i forvaltningsplanen siger at ulve, der gentagne gange angriber husdyr er definitionen på problemulve, så er de her efter min mening problemulve, siger Erik Poulsen, der er ulvedebattør og kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre.

Forskerne bag ulveovervågningen formoder i øvrigt, at begge ulveforældre (Ulfborgparret) fortsat er i deres vestjyske territorium.

0/0
Kultur For abonnenter

Esbens elektriske Eldorado fylder hele huset: Jeg er vaccineret med en grammofonstift

Skjern For abonnenter

Musikskolens dramahold vil udfordre publikum på scenen

Skjern

Kirkegården samler gravene, men passer på historien

Danmark

Bestseller-milliardærs børn dræbt i terrorangreb

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

ØSB A/S har vækstet kraftigt i 2018

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Mange gravsteder sløjfes: Lokale kirkegårde er under forvandling

Videbæk For abonnenter

En have med masser af krinkelkroge - men man skal både kunne kigge ind og ud

Erhverv

STS dyrker tæt samarbejde med virksomheder

Fodbold

Tre mål af Dennis Rabjerg var for lidt for Videbæk IF