Annonce
Læserbrev

Ny politik: En rigtig god finanslov

Læserbrev: Det har været et begivenhedsrigt år i Danmark. Ikke mindst politisk set. Folketingsvalget gav os en ny regering. Som SF’er er det afgørende for mig, at en ny regering også skulle betyde en ny politik. Den nye finanslovsaftale tager flere vigtige skridt i den rigtige retning.

På velfærdsområdet er finansloven gode nyheder til de mindste i vores samfund. Der indføres minimumsnormeringer. Minimumsnormeringer bryder med årtiers nedskæringer. Det kan blive et vendepunkt. Så bliver der mere opmærksomhed til de børn, der trænger. Flere hænder til at tage fra. Flere øjne til at se, hvem der har brug for omsorg. Mere tid til at danne og udvikle de mindste. Det arbejde afsluttes ikke med denne finanslov. Men det starter nu.

Jeg synes også, det er vigtigt at fremhæve, at finansloven afskaffer uddannelsesloftet og investerer i uddannelse. Nu forsvinder den tidligere regerings håbløse loft, der forhindrede unge i at skifte uddannelse. Loftet har bidraget med unødigt pres på unge. Man skal have lov at blive klogere. Unge skal have mulighed for at melde om. Det var for mig en skuffelse, at Venstre stemte imod afskaffelsen. Selvom de sagde det modsatte i valgkampen. Men det må de selv forklare deres unge vælgere.

Det er også vigtigt at nævne, at psykiatrien styrkes. Alt for længe har de med psykiske lidelser måtte se på, at andre områder blev prioriteret højere. Der afsættes 600 mio. til psykiatrien i finansloven. Det er et historisk løft. Det er desværre nødvendigt i en tid, hvor alt for mange slås med psykiske problemer som angst og depression. Det skal vi selvsagt søge at forebygge. Men samfundet skal også være der for dem, der oplever at psyken knækker.

På det sociale område giver finansloven et løft til dem, der har været anbragt uden for hjemmet, har det ofte svært ved overgangen til 'voksenlivet', når de bliver 18. Derfor har SF i mange år arbejdet for det, der hedder efterværn. Det er støtte, der skal hjælpe i den svære overgang. Finansloven afsætter en pulje på 25 mio. kr. i 2020 til at styrke efterværn. Det er en god start. På sigt vil SF gerne gøre det til en rettighed for de unge.

Finansloven giver også en række gode grønne initiativer. Et af dem er en grøn fremtidsfond. Nogle af de investeringer, der skal sikre en grønnere og levedygtig fremtid, kan ikke betale sig - på kort sigt. Der skal offentlige investeringer til for at få projekterne på vingerne. Så kan vi i fremtiden få glæde af både et grønnere samfund og nye grønne arbejdspladser. Det kan fremtidsfonden bidrage til. Faktisk oprettes der også en anden fond på det grønne område. En skovfond. Her afsættes penge til at plante nye træer. Det er godt for både klima og miljø. Der indføres også afgifter på engangsservice og på plasticposer. Det skulle gerne hjælpe os alle med at huske på, at vi kan gøre mere for at begrænse det vi bare bruger en gang og så smider væk.

Det betyder ikke, at vi nåede i mål med alt. Jeg er eksempelvis ærgerlig over, at der ikke blev afsat penge til at oprense forureningen ved Høfde 42 ved Thyborøn. Men arbejdet herfor det, og for forbedringer på andre vigtige områder, er allerede i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce