Annonce
Kultur

Ny museumsdirektør vil gentænke de lokale museer: Ingen flig går fri

Museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen tør godt love, de lokale museer ændrer sig de kommende år. Om der kommer flere eller færre museumssteder, er endnu uvist. Foto Jørgen Kirk
Efter omtrent 43 år med den samme direktør fik Ringkøbing-Skjern Museum i november ny direktør. Nu skal alt inden for museet op til revision.

RINGKØBING-SKJERN: Når højsæsonen slutter i oktober, begynder halvandet års arbejde med at udvikle Ringkøbing-Skjern Museum for alvor.

1. november 2018 overtog museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen direktørposten, efter Kim Clausen sad på posten fra 1975 til 2018.

- Der vil ikke være en flig af museets virke, som ikke bliver gentænkt i løbet af de næste par år. Når man har haft den samme direktør i omtrent 43 år og får en ny, ligger det helt naturligt. Vi vil rigtig gerne have et museum, som giver mening - også om 40 år, siger Mette Bjerrum Jensen.

Annonce

Når man ser på lokalhistoriske museer, er vi samlet set et af de bedste i landet.

Mette Bjerrum Jensen, direktør, Ringkøbing-Skjern Museum

Besøgssteder og navn kan blive ændret

Direktøren nævner flere eksempler på noget, som hun og medarbejderne i fællesskab skal se på; navn og identitet er bare nogle af de ord, som bliver nævnt.

Lige nu har museet 14 besøgssteder og omtrent 70 bygninger, hvis man tæller redskabsskure og andet med.

- Det er selvfølgelig også så mange, at det ligger i min opgave at se på, om det er for mange. Derfor er vi nødt til at gentænke nogle af steder. Der vurderer vi stedets værdi som besøgssted for lokale og turister og betydningen som lokal bygning, siger museumsdirektøren.

De to mindst besøgte museer i Ringkøbing-Skjern Museum, Hattemagerhuset i Tarm og Gåsemandens Gård, skal ændres eller lukkes. Nyt skal der også ske hos Dejbjerg Jernalder. For det levende jernaldermuseum har ikke haft levendegørelse i år. Bygningerne er udtjente. 3108 besøgte stedet sidste år, og det er ikke nok til at kalde stedet en decideret publikumssucces. Derfor bygger man ikke bare lige en ny jernalderby, der skal holde i 25-30 år.

- Når husene ikke er blevet fornyet i 30 år, skyldes det jo, at besøgstallet aldrig har været som håbet. Derfor skal man selvfølgelig også tænke nogle andre tanker end de oprindelige, siger Mette Bjerrum Jensen.

Unik perle skal trække folk til

Andre steder ser hun muligheder for at løfte besøgstallene uden nødvendigvis at skulle bygge en helt ny by. For den tidligere strandfogedgård Abelines Gård kalder hun for en ”unik perle.” 11.533 turister og lokale besøgte sidste år 1800-talsgården.

- Jeg tror, vi vil kunne trække omtrent 20.000 gæster, og vi kan lave en oplevelse, som helt klart er værd at køre efter. Det skal vi gøre, synes jeg, siger Mette Bjerrum Jensen.

For billetsalget betyder bare noget for et museum som Ringkøbing-Skjern. Lige så vittigt er det dog, at man lever op til navnet ”Levende Historie.” Derfor lagde museet kræfter i at være med til 1700-talsfestivalen i Ringkøbing, derfor laver man tidsrejser på flere af de lokale besøgssteder, og derfor skal museet i endnu højere grad være en del af arrangementer uden for museumsbygningerne, mener Mette Bjerrum Jensen.

Hun understreger, udviklingsarbejdet ikke skal ses som et udtryk for, at museet samlet set klarer sig dårligt i dag.

- Når man ser på lokalhistoriske museer, er vi samlet set et af de bedste i landet, siger Mette Bjerrum Jensen.

Hattemagerhuset i Tarm holder lukket i år, og stedet skal enten lukkes permanent som museum eller udvikles, varsler museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen. Foto: Christian Baadsgaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce