Annonce
Kultur

Ny museumsdirektør vil gentænke de lokale museer: Ingen flig går fri

Museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen tør godt love, de lokale museer ændrer sig de kommende år. Om der kommer flere eller færre museumssteder, er endnu uvist. Foto Jørgen Kirk
Efter omtrent 43 år med den samme direktør fik Ringkøbing-Skjern Museum i november ny direktør. Nu skal alt inden for museet op til revision.

RINGKØBING-SKJERN: Når højsæsonen slutter i oktober, begynder halvandet års arbejde med at udvikle Ringkøbing-Skjern Museum for alvor.

1. november 2018 overtog museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen direktørposten, efter Kim Clausen sad på posten fra 1975 til 2018.

- Der vil ikke være en flig af museets virke, som ikke bliver gentænkt i løbet af de næste par år. Når man har haft den samme direktør i omtrent 43 år og får en ny, ligger det helt naturligt. Vi vil rigtig gerne have et museum, som giver mening - også om 40 år, siger Mette Bjerrum Jensen.

Annonce

Når man ser på lokalhistoriske museer, er vi samlet set et af de bedste i landet.

Mette Bjerrum Jensen, direktør, Ringkøbing-Skjern Museum

Besøgssteder og navn kan blive ændret

Direktøren nævner flere eksempler på noget, som hun og medarbejderne i fællesskab skal se på; navn og identitet er bare nogle af de ord, som bliver nævnt.

Lige nu har museet 14 besøgssteder og omtrent 70 bygninger, hvis man tæller redskabsskure og andet med.

- Det er selvfølgelig også så mange, at det ligger i min opgave at se på, om det er for mange. Derfor er vi nødt til at gentænke nogle af steder. Der vurderer vi stedets værdi som besøgssted for lokale og turister og betydningen som lokal bygning, siger museumsdirektøren.

De to mindst besøgte museer i Ringkøbing-Skjern Museum, Hattemagerhuset i Tarm og Gåsemandens Gård, skal ændres eller lukkes. Nyt skal der også ske hos Dejbjerg Jernalder. For det levende jernaldermuseum har ikke haft levendegørelse i år. Bygningerne er udtjente. 3108 besøgte stedet sidste år, og det er ikke nok til at kalde stedet en decideret publikumssucces. Derfor bygger man ikke bare lige en ny jernalderby, der skal holde i 25-30 år.

- Når husene ikke er blevet fornyet i 30 år, skyldes det jo, at besøgstallet aldrig har været som håbet. Derfor skal man selvfølgelig også tænke nogle andre tanker end de oprindelige, siger Mette Bjerrum Jensen.

Unik perle skal trække folk til

Andre steder ser hun muligheder for at løfte besøgstallene uden nødvendigvis at skulle bygge en helt ny by. For den tidligere strandfogedgård Abelines Gård kalder hun for en ”unik perle.” 11.533 turister og lokale besøgte sidste år 1800-talsgården.

- Jeg tror, vi vil kunne trække omtrent 20.000 gæster, og vi kan lave en oplevelse, som helt klart er værd at køre efter. Det skal vi gøre, synes jeg, siger Mette Bjerrum Jensen.

For billetsalget betyder bare noget for et museum som Ringkøbing-Skjern. Lige så vittigt er det dog, at man lever op til navnet ”Levende Historie.” Derfor lagde museet kræfter i at være med til 1700-talsfestivalen i Ringkøbing, derfor laver man tidsrejser på flere af de lokale besøgssteder, og derfor skal museet i endnu højere grad være en del af arrangementer uden for museumsbygningerne, mener Mette Bjerrum Jensen.

Hun understreger, udviklingsarbejdet ikke skal ses som et udtryk for, at museet samlet set klarer sig dårligt i dag.

- Når man ser på lokalhistoriske museer, er vi samlet set et af de bedste i landet, siger Mette Bjerrum Jensen.

Hattemagerhuset i Tarm holder lukket i år, og stedet skal enten lukkes permanent som museum eller udvikles, varsler museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen. Foto: Christian Baadsgaard

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce