Annonce
Vestjylland

Ny muligheder: Miljøminister løsner bånd i Thorsminde

Miljøministeren har ophævet strandbeskyttelsen omkring jollehavnen og varmeværket i Thorsminde (indenfor det gule felt) - et område som ligger ud til kanalen mellem Nissum Fjord og Vesterhavet, og det vil gøre det lettere at få byggetilladelse i fremtiden. Ill.: Miljøministeriet
Thorsminde er en af de havnebyer, hvor miljøministeren har ophævet en del af strandbeskyttelsen, så det bliver nemmere at få lov at udvikle havnen.

Thorsminde: Fremover bliver det lidt nemmere at få lov at bygge nyt på arealer i Thorsminde, som tilhører havnen. Det sker efter, at miljøminister Lea Wermelin (S) har ophævet strandbeskyttelsen helt eller delvist omkring 111 havne, hvor kommuner har søgt om det. Det betyder mindre administration og flere muligheder for at bygge nyt.

I Thorsminde er det omkring den østlige jollehavn ved fjorden, at strandbeskyttelsen er ophævet. Området, som ligger omkring Havnevej, omfatter de lagerbygninger til både og fiskeriudstyr, som ligger på havnens areal - og videre mod øst forbi byens fjernvarmeværk og renseanlæg.

Det glæder Thomas Leerberg, der er planchef i Holstebro Kommune:

- Vi arbejder lige nu på en strategisk udviklingsplan for Thorsminde, og det her kan give nogle nye muligheder, siger Thomas Leerberg.

Udviklingsplanen udarbejdes med støtte fra Realdania og af rådgivningsfirmaet Bark, der har speciale i turistdestinationer.

- Vi skal have flere erhverv inden for turisme - og herunder have lettet adgangen til fjorden og til havet, tilføjer Leerberg.

Annonce

Fortsat begrænsninger

Ministeren har dog ikke helt imødekommet kommunens ønske til lempelse af de 300 meter strandbeskyttelse. Syd for Havnevej har ministeren lagt større vægt på beskyttelse af forskellige fuglearter og planter. Det er et habitatområde med strandvold, strandenge og klithede og våd hede, som er beskyttet. Desuden er det et fuglebeskyttelsesområde.

Der sker ingen ændringer omkring Vesthavnen, som er den store havn i Thorsminde, men hvor kystbeskyttelseslinjen i forvejen er ophævet til nord for Strandingsmuseet. Det er kommunen, der ejer den selstyrende havn, som ejer store araler omkring havnen.

Strandbeskyttelseslinjen er nu ophævet på de arealer syd for kanalen fra Vesterhavsgade forbi de små jollehavne og den gamle auktionshal - og forbi varmeværket. Samlet er det en strækning på 500 meter, mens strandbeskyttelsen fortsat gælder nord for kanalen, der forbinder Nissum Fjord med Vesterhavet.

Også i flere havne i Struer og Lemvig kommuner har ministeren helt eller delvist ophævet strandbeskyttelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce