Danmark

Ny minister lover ny reformkurs på beskæftigelsesområdet

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Nye reformer af arbejdsmarkedet skal køre i tre hovedspor, der primært handler om opkvalificering, lyder det.

I mange år har dansk beskæftigelsespolitik handlet om at få flere ud i arbejdsstyrken ved at skære i velfærdsydelser såsom kontanthjælpen, integrationsydelsen og sygedagpenge.

Det skal kunne betale sig at arbejde, har det lydt.

Men den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det mest afgørende for at øge arbejdsudbuddet.

Det skriver Information.

- Vi skal selvfølgelig udvise nultolerance over for typer som Dovne Robert. Men der er folk, som bliver pisket meget hård, som simpelthen ikke kan arbejde.

- Måske fordi de ikke har kompetencerne, eller fordi de ikke kan arbejde så lang tid, som vi beder dem om. Derfor vil den nye regering slå ind på en ny reformkurs, siger Peter Hummelgaard til Information.

Onsdag indledte han forhandlingerne om en hjælpepakke til de mest trængte børnefamilier på integrationsydelse og kontanthjælp i Danmark. Mellem 250 og 300 millioner kroner skal gå til et børnetilskud.

Og en kommission ser på, hvordan man kan skrue ydelsessystemet sammen på en anden måde.

Tiltaget vil ifølge den liberale tænketank Cepos mindske arbejdsudbuddet med 400 personer. Det har affødt kritik fra blandt andre tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V), der står bag integrationsydelsen.

Den nye beskæftigelsesminister mener, at diskussionen er kørt af sporet.

- Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole, siger Hummelgaard til Information.

De nye reformer af arbejdsmarkedet skal ifølge Peter Hummelgaard køre i tre hovedspor. De handler først og fremmest om opkvalificering, så flere får kompetencerne til at tage de job, der er.

Det gælder blandt andet flygtninge og indvandrere, mens eksempelvis indvandrerkvinder ikke skal have lov til at sidde fast på kontanthjælp.

Herudover skal der kigges på, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljø, så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Og endelig handler det om at få dem over pensionsalderen, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, til at blive.

/ritzau/

Link til artiklen på Informations hjemmeside
0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce