forside

Ny mødregruppe: Rart at finde ud af, at man ikke er alene

Liv Kolding Juul (t.v.), Lone Vestergaard Madsen, Katrine Thomsen og Mette Bigum Nørgaard sætter stor pris på, at Malene Lauge Stormshøj (t.h) har taget initiativ til at danne en alternativ mødregruppe. Foto: Johan Gadegaard

Som modsvar til, at Ringkøbing-Skjern Kommune har droppet at etablere egentlige mødregrupper, har Malene Lauge Stormshøj skabt et alternativ - med stor succes. Vi slog os ned ved spisebordet sammen med fem kvinder og deres babyer.

Ringkøbing: Helt uventet hviler der en særlig ro over rødstensvillaen på Klokkeblomsten, hvor 30-årige Malene Lauge Stormshøj har inviteret til mødregruppe. Hendes 41 dage gamle Milla sover trygt i sin barnevogn, og det samme gør Celine, Lærke Silje og Esther.

Som den eneste af de voksne har Liv Kolding Juul en baby at se til lige nu og her. Nynne kom til verden i midten af marts, og for hendes 21-årige førstegangsmor er det en stor tilfredsstillelse at være med i gruppen:

- Bare det, at møde nogle andre mennesker, er dejligt, siger Liv Kolding Juul.

Det at være med i sådan en mødregruppe er ikke en selvfølge, da det i sommeren 2015 blev besluttet, at sundhedsplejerskerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere har til opgave at etablere og koordinere mødregrupper.

I stedet opererer kommunen nu med "Barndommens Land", der er et forældrekursus for både mor og far.

- Det er ærgerligt, at de har valgt at spare mødregrupperne væk, siger 30-årige Lone Vestergaard Madsen, der er mor til tre - senest blev familien i starten af februar beriget med Lærke Silje.

Det er ærgerligt, at de har valgt at spare mødregrupperne væk

Lone Vestergaard Madsen, mor til Lærke Silje

Nyfødte i kommunen

Så mange børn er der født de seneste fem år i Ringkøbing-Skjern Kommune:2012: 498

2013: 498

2014: 519

2015: 503

2016: 576

Med sine 21 år er Liv Kolding Juul den yngste kvinde i gruppen af nybagte mødre - her med Nynne i sin favn. Foto: Johan Gadegaard

Bio og bodystocking

Det gav hurtig respons, da Malene Lauge Stormshøj to dage inde i 2017 skrev et opslag i Facebook-gruppen "Os i Ringkøbing", hvor hun barslede med en tanke om at skabe et netværk af nybagte mødre. Initiativet affødte stribevis af positive kommentarer, og i løbet af kort tid talte flokken omkring 20 kvinder:

- Jeg valgte at dele os op i tre grupper. Der var blandt andre nogle fra No, Lem og Spjald, som jeg satte i samme gruppe, da de alligevel skulle ud at køre for at kunne mødes, siger Malene Lauge Stormshøj.

Hun har ikke noget overblik over, hvordan det går i de to andre grupper, men her ved bordet går det godt. Der bliver snakket om størrelser på bodystockings, amning, nattesøvn - og om muligheden for på et tidspunkt at tage i babybio eller svømmehal sammen.

Malene Lauge Stormshøj finder det "hyggeligt at mødes med andre, der er samme sted i livet" - holdningen deles til fulde af Mette Bigum Nørgaard:

- Vi kan jo alle have små problemer, og så er det rart at finde ud af, at man ikke er alene. Man ved ikke så meget som førstegangsfødende. Og så giver det et afbræk i ugen, siger den 29-årige mor til Esther.

Tre timer hver tirsdag

Lone Vestergaard Madsen slår også til lyd for, at "det er hyggeligt at komme lidt ud - at mødes med nogle andre":

- Så man ikke bare hele tiden går rundt i sin egen barsels-boble, siger hun.

De er seks kvinder i gruppen, men i dag har en enkelt været nødt til at melde afbud på grund af sygdom. De har en grundregel om at mødes hver tirsdag klokken ti og rundt regnet tre timer frem - med god tid til at snakke og nyde en eller anden form for brunchservering.

Katrine Thomsen rækker ud efter sin sorte babyalarm, der i dette forum synes lige så uundværlig som mobiltelefonen. Der er dog ingen alarm, Celine sover angiveligt videre i sin barnevogn ude på terrassen.

Gruppens medlemmer har som sådan ikke aftalt hvor længe, de har tænkt sig at holde fast i traditionen med at mødes:

- Vi ser, hvordan det går. Men det bliver jo sværere, når vi begynder at arbejde, siger Malene Lauge Stormshøj, der er kontorassistent hos Skat i Ringkøbing - og også mor til Thor, der fylder fire til august.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Hvide Sande For abonnenter

Se billederne fra indvielsen af Danmarks største vindmøllepark

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce