Annonce
Udland

Ny måling giver Boris Johnson flertal på 38 pladser

Toby Melville/Ritzau Scanpix

Flere målinger, som er offentliggjort i weekenden, tyder på, at Boris Johnssons forspring skrumper ind.

Den britiske premierminister, Boris Johnsons, konservative parti står til at få et flertal på 38 pladser ved parlamentsvalget torsdag. Det viser en meningsmåling, som The Sunday Times har offentliggjort.

Målingen fra Datapraxis forudsiger, at de konservative får 344 pladser, mens arbejderpartiet vil få 221 pladser. Det skriver den politiske redaktør fra The Sunday Times på Twitter.

Målingen er baseret på den såkaldte MRP-model, som kan spå om valgresultatet med langt større præcision end sædvanlige meningsmålinger.

Datapraxis-målingen er baseret på 500.000 interviews.

Flere nye meningsmålinger tyder imidlertid på, at Johnson taber terræn, og at valget kan blive meget lige mellem de to store partier.

Fire meningsmålinger, som blev offentliggjort lørdag, giver Johnsons parti en føring på mellem otte og 15 procentpoint.

Ifølge en eller to af disse målinger får Johnson ikke et tilstrækkeligt stort flertal til at kunne tage Storbritannien ud af EU den 31. januar, som han har lovet. Han kan især få problemer hvis mange vælgere stemmer ud fra deres holdning til brexit uden skelen til deres tilhørsforhold til et bestemt parti.

En måling fra Savanta ComRes siger, at Johnsons føring over Labour er skrumpet ind til otte procentpoint mod 10 procentpoint i den forrige måling onsdag.

Valgforskeren Chris Hopkins fra Savanta ComR siger, at de sidste dage i valgkampen kan få afgørende betydning.

Paul Hilder fra Datapraxis siger, at "vi har aldrig set så mange vælgere, som ikke ved, hvad de vil stemme"

Ved valget er der i forbindelse med EU på ene side Johnsons løfter om at realisere brexit i januar, mens der på den anden side er lederen af Labour Jeremy Corbyns løfter om endnu en folkeafstemning om en ny brexitaftale.

Meningsmålinger op til valget i Storbritannien i 2017 var katastrofalt upræcise, da de i vid udstrækning havde undervurderet den fremgang som Labour fik, hvilket kostede den daværende premierminister, Theresa May, hendes flertal i parlamentet.

Meningsmålinger tog også fejl med hensyn til udfaldet af brexit-folkeafstemningen i 2016.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce