Annonce
Erhverv

Ny lystbådehavn kan være på vej i Hvide Sande

En ny lystbådehavn kan være på vej til Hvide Sande. Bag Hvide Sande Shipyard ligger et gammelt fjorddambrug, som kan give plads til op mod 100 bådepladser, lyder det fra Hvide Sande Havn, der ejer området. Foto: Google
Et gammelt fjorddambrug kan blive til en ny lystbådehavn syd for slusen, potentielt med op til 100 bådepladser fordelt på joller, småbåde og husbåde, kan blive virkelighed i Hvide Sande. Fredag mødes havnen med repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune for at drøfte ideen.

HVIDE SANDE: En ny lystbådehavn med op til 100 pladser kan være på vej i Hvide Sande. Sådan lyder i hvert fald den idé, Hvide Sande Havn har forelagt Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ideen er at bruge et tidligere fjorddambrug beliggende på Hvide Sande Havns areal øst for Hvide Sande Shipyard til at huse lystbåde og ”flydende enheder” - potentielt husbåde. Derfor sendte Hvide Sande Havn et ideoplæg til kommunen om at etablere en ny lystbådehavn.

I mailen skriver havnedirektør Steen Davidsen, at der i kommuneplanen for perioden 2017-2029 står, at der på fjordsiden af Hvide Sande Havn kan etableres en ny lystbådehavn med op til 100 bådpladser.

- Området vil være fint til det, og lejeren (af arealet med det tidligere dambrug, red.) kunne godt tænke sig at bruge området på en anden måde end i dag, siger havnedirektør Steen Davidsen, som forklarer, at man med placeringen i det gamle dambrug med dennes kanaler og vandarealer forventes at kunne slippe for et stort, nyt anlægsarbejde.

Annonce
Lystbådehavnen vil - ifølge ideoplægget - primært komme til at rette sig mod mindre motorbåde, joller og flydende enheder, eksempelvis husbåde. Foto: Hvide Sande Havn

Mulighed for husbåde

Hvorvidt man faktisk ender med en lystbådehavn med omkring 100 lystbådepladser, har Steen Davidsen svært ved at tro på.

- Det, som kommuneplanen åbner muligheder for, er op til 100 pladser, og nogle af dem er på den her lokalitet. Jeg kan dog ikke se, at der bliver plads til 100 bådpladser, men det er den ramme, kommunen udstikker, siger han.

En del af de potentielt 100 pladser ville kunne udfyldes af førnævnte husbåde, forklarer havnedirektøren.

- Der ligger en vejledning fra Kystdirektoratet om, at husbåde kan etableres eller udlægges i lystbådehavnene, hvis specielle kriterier er overholdt. Den mulighed gør vi lige kommunen opmærksomme på, siger Steen Davidsen.

Et af kriterierne for at kunne huse husbådene er, at området ligger indenfor havnens eksisterende dækkende værker eller ydermoler. Det vil en eventuel ny lystbådehavn i Hvide Sande komme til.

Behov for flere bådepladser

En lystbådehavn er stadig på idestadiet, men havnedirektøren vurderer, at der er behov for flere lystbådepladser. Nord for slusen er der allerede en lystbådehavn i forlængelse af Tyskerhavnen, men det er altså ikke længere nok, lyder vurderingen.

- Den er mig bekendt fyldt op. Vi har ikke andre lystbådepladser i havnens regi, og vi får indimellem henvendelser om det. De fartøjer, vi kan have i havnens bassiner, knytter sig til erhvervs- og lystfiskeri, siger Steen Davidsen.

Hvem der er med i projektet, ønsker Steen Davidsen ikke at udtale sig konkret om.

Hvide Sande Havn har møde med Ringkøbing-Skjern Kommune om ideen fredag 8. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce