Annonce
Udland

Ny lov vendt mod muslimer skaber uro i Indien

Dibyangshu Sarkar/Ritzau Scanpix
Hindunationalistisk regering har skabt voldsom vrede med planer om at marginalisere Indiens muslimer.

Mindste to mennesker blev torsdag dræbt, da politi i det nordlige Indien åbnede ild mod demonstranter, som protesterer mod en ny omstridt lov om statsborgerskab.

Hospitalskilder siger, at en stor gruppe demonstranter måtte under behandlinger for forskellige kvæstelser efter gadekampe mod politiet.

- Nogle af demonstranterne var ramt af skud. To af 21 sårede er døde, siger en læge på Guwahatis universitetshospital.

Den nye lov har udløst uroligheder og spændinger mange steder i landet, da den bliver opfattet som diskriminerende mod muslimer. Den åbner op for, at der kan gives statsborgerskab til buddhister, kristne, hinduer og sikher, som for eksempel flygter fra Pakistan, Bangladesh og Afghanistan. Men det gælder ikke muslimer.

Islamiske grupper, oppositionspolitikere og menneskerettighedsgrupper siger, at den nye lov er et led i premierminister Narendra Modis hindu-nationalistiske planer om at marginalisere Indiens 200 millioner muslimer.

I nordøst frygter mange, at den nye lov skal sikre statsborgerskab til hindu-immigranter fra Bangladesh.

Den indiske premierminister skabte i august voldsom vrede blandt mange af landets muslimer med en omstridt beslutning om at fratage delstaten Kashmir dens særlige status. Det betød, at indere i stort antal kan flytte til delstaten og dominere områdets muslimer.

Den smukke delstat Kashmir er den eneste i Indien, som har et muslimsk flertal. Det er over for dem, at Modi nu har vist hindunationalisternes nye styrke i landet.

Det er ikke klart om den omstridte nye lovgivning kan overleve i højesteret, hvor sagen er blevet indbragt af Indiens muslimske sammenslutning, som mener, at den er i strid med landets forfatning.

/ritzau/AFP



Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce