Annonce
Indland

Ny liste: Danske arter er blevet mere truede

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danske plante-, dyre- og svampearter er blevet mere truede. Det viser den nye rødliste fra Aarhus Universitet.

Efter seks års arbejde er forskere nu klar med en ny såkaldt rødliste, der gør status over, hvordan det står til med de danske plante-, dyre- og svampearter.

Overordnet er konklusionen, at arterne generelt er blevet mere truede, oplyser Aarhus Universitet, som står bag rødlisten. Listen er for første gang siden 2010 blevet opdateret.

Universitet oplyser, at der efter nøje analyse af de nye vurderinger ses "en lille - men statistisk signifikant – tilbagegang for de danske arter samlet set".

- Vi kan se en lille tilbagegang for arterne - altså en lille stigning i, hvor truede arterne er. Det er en signifikant stigning, så den er der, selv som den ikke er så stor, siger forsker Jesper Erenskjold Moeslund fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne.

Af de 10.683 arter, som er vurderet på rødlisten, er 386 arter forsvundet fra den danske natur, 376 er kritisk truede, 663 er truede, 802 er sårbare, 568 er næsten truede.

For 1638 arter er der utilstrækkelige data om udbredelsen, mens 6224 arter vurderes som livskraftige.

Ser man på de aktuelle trends for truede og næsten truede arter, er cirka 2,5 procent af arterne i fremgang, mens lidt over 15 procent vurderes at være i tilbagegang, oplyser Aarhus Universitet.

Omkring 11 procent af arterne er stabile, og for resten af arterne kender forskerne ikke trenden.

Listen omfatter karplanter, svampe, mosser, laver, fugle, pattedyr, fisk, padder, krybdyr, sommerfugle, bier, guldsmede, græshopper, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, adskillige grupper af biller, græshopper, svirrefluer og edderkopper.

Dykker man ned i de enkelte artsgrupper, er der en signifikant stigning i truede arter af karplanter, fugle, svirrefluer og snudebiller. Samtidig er der et signifikant fald i truede arter af guldsmede.

Andelen af rødlistede arter er især stor i skovene og i naturtypen græsland, som er lysåbne, tørre og naturligt, næringsfattige områder.

- Vi har fortsat et tab af levesteder i Danmark. Det gør, at det bliver svært at være arter - især arter, som har særlige krav til levesteder, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Han fortæller, at det korte svar på, hvad der skal gøres for at sikre arterne bedre fremover er mere plads til naturen:

- Der er brug for, at man har nogle større sammenhængende arealer, som naturen kan boltre sig på, siger han.

Biolog Thor Hjaresen fra Verdensnaturfonden, WWF, mener, at den nye rødliste over danske arter bekræfter, at den danske natur befinder sig i en alvorlig krise.

- Vi skal afsætte mere plads til natur – vild natur – uden skovbrug og landbrug. Vi mener, at staten må gå først. Vi foreslår en akutpakke, at statens skovdrift stopper inden 2030, og statsskovene bliver til vild natur, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce