Annonce
Vestjylland

Ny landsformand for seniorsygeplejerskerne: Der er ingen, der spørger os til råds, men selvfølgelig snakker vi om det

- Der kunne måske godt være nogle ældre sygeplejersker, som havde lyst til at blive på arbejdsmarkedet, hvis altså forholdene på arbejdspladsen var, så man kunne holde ud at blive ved, siger landsformand for seniorsygeplejerskerne, Mette Bille fra Holstebro. Arkivfoto: Morten Stricker.
Siden maj 2019 har kvinden i spidsen for landets 8000 seniorsygeplejersker været Mette Bille. Selvom foreningen ikke er politisk og mest har til formål at arrangere aktiviteter for medlemmerne, så snakker man skam om regeringens udspil på sundhedsområdet.

Vestjylland: I maj 2019 blev den 69-årige Mette Bille fra Holstebro genvalgt som midtjysk repræsentant i Landsbestyrelsen for Seniorsygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd (SESAM) for 2019-2021.

Mette Bille havde på det tidspunkt siddet i landsbestyrelsen i to år, og da den nye bestyrelse konstituerede sig, blev hun valgt som landsformand for Sesams cirka 8000 medlemmer.

Foreningens primære opgave er at skabe aktiviteter - faglige, sociale og kulturelle - for seniorsygeplejerskerne.

Snakker I for eksempel ikke om regeringens udspil om "1000 sygeplejersker mere til det danske sundhedsvæsen i løbet af 2020 og 2021"?

- Altså, der er jo ingen, der spørger os til råds. Sesam består af sygeplejersker, der er stoppet på arbejdsmarkedet. Men det betyder ikke, at vi ikke har en mening om det, eller at vi ikke diskuterer det. Det gør vi bestemt, siger Mette Bille.

Hvad mener I om udspillet?

- Jamen, det vi snakker mest om, er, hvor de 1000 sygeplejersker skal komme fra. Vi har faktisk ikke rigtig nogen ledighed blandt sygeplejersker i dag i Danmark. Der er selvfølgelig altid nogen, der lige er ledige mellem vikariater. Hvis vi nu siger, at der måske er 300 ledige og så spreder dem ud til alle de steder, hvor der brug for dem, er der ikke engang en halv sygeplejerske per sted. Det hjælper jo som en skrædder et vist sted, mener Mette Bille.

Annonce

SESAM

Seniorsygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd (Sesam) har cirka 8000 medlemmer, der er stoppet på arbejdsmarkedet. Det er sygeplejersker, der enten er på folkepension, efterløn eller førtidspension.

Der er fem kredse i Sesam (Hovedstaden, Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland) og hver kreds har tre kontaktudvalg.

I Midtjyllands Kreds hedder kontaktudvalgene Aarhus og øst, Viborg-Skive samt Holstebro-Herning.

Mette Bille, Holstebro, er formand for kontaktudvalget i Holstebro-Herning, hun er kreds Midtjyllands repræsentant i landsbestyrelsen - og hun er valgt til landsformand for de næste to år.

Sesams primære opgave er at skabe aktiviteter for seniorsygeplejersker - fagligt, socialt og kulturelt.

Den årlige generalforsamling holdes i forbindelse med et højskoleophold, som SESAM arrangerer. I år foregik ophold og generalforsamling på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, hvor man også vedtog nye vedtægter. Bestyrelsen havde "gennemgået de gamle fra første bogstav til sidste punktum" og revideret dem. Senere godkendte Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse også seniorsygeplejerskernes nye vedtægter.

Sygeplejerskers kerneopgave

Hvordan kan man så afhjælpe manglen på sygeplejersker?

- Man må ind og kigge på, hvad kerneopgaven for sygeplejersker er. Og så er man nødt til at pille noget fra og give de opgaver til andre faggrupper. Det vil altid være patienten og patientens tilstand, der er sygeplejerskens kerneopgave. Men al den dokumenteren, som sygeplejerskerne bliver pålagt, tager al plejepersonalets tid. De skal hele tiden ind og dokumentere, screene kost og hvad det nu kan være, der er krav om, og det æder al den tid, som man burde bruge ved patienten på for eksempel at fortælle, hvad der skal ske om en time eller i morgen. Den patientnære kontakt bliver simpelthen mindre og mindre, mener Mette Bille.

Er der noget seniorsygeplejersker kan gøre?

- Måske … engang med tiden. Jeg tænker, at man først og fremmest er nødt til at skabe nogle forhold, som sygeplejersker generelt kan holde ud at arbejde under. Og man må sørge for at få trukket de yngre sygeplejersker, der er i andre fag, arbejder i Norge eller lignende, hjem. Men det kræver søreme andre vilkår på arbejdspladsen. Og så er der vi ældre. Behøver vi stoppe som 65-67-årige? Det er jo individuelt, om man har lyst til at blive, men måske kunne der skabes nogle vilkår, der gjorde, at vi kunne holde ud at blive på arbejdsmarkedet længere. Når en moden sygeplejerske går af, mister man ofte en stor kompetence, som et område kan have svært ved at undvære, forklarer Mette Bille.

Der er 475 medlemmer af Sesam i Herning-Holstebro-området.

- Hvad vi laver? Jamen her i Holstebro-Herning har vi for eksempel haft et foredrag ved formanden for "Pårørende Danmark", der fortalte om, hvordan man som pårørende kan blive "ufrivillig frivillig". Det satte mange tanker i gang. Det samme gjorde et foredrag ved hospicechef Herdis Hansen, Ankerfjord Hospice, der talte om, hvorfor hun er imod aktiv dødshjælp. Vi har også vores egen "Seniorwalk" som pendant til Ladies Walk, forklarer Mette Bille.

Den årlige landsgeneralforsamling finder altid sted i forbindelse med et højskoleophold, som Sesam tilbyder medlemmerne. I år var 54 seniorsygeplejersker på ophold på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, hvor de aktive sygeplejerskers kredsformand i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, fortalte om, hvad hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd (DSR) arbejder med. Det gjorde hun på den såkaldte "fagdag", hvor der også var oplæg ved Lemvig Kommunes sundhedschef, Grete Bækgaard Thomsen - samt altså generalforsamling.

Næste års generalforsamling finder sted på Rønshoved Højskole ved Kollund i Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce