Ringkøbing

Ny kulturfestival på vej i Ringkøbing: FN's 17 verdensmål bliver præsenteret i børnehøjde

I forbindelse med den regionale 'Genopdag'-festival, der strækker sig over de to første uger i juni, er Teatret OM - med hjemsted i Ringkøbing - på plakaten med i alt syv opførelser af forestillingen 'Lighthouses.' Arkivfoto: Morten Stricker
Alle 19 kommuner i Region Midtjylland er med i viften af tilbud, når kulturfestivalen 'Genopdag' bliver afviklet i dagene fra 1. til 16. juni. På programmet i Ringkøbing er blandt andet et stort arrangement for børn lørdag 15. juni.

Ringkøbing-Skjern: - Med 'Genopdag' skal vi dykke ned i vores region på nye, anderledes og tankevækkende måder. Vi prioriterer kulturen højt i Region Midtjylland, og festivalen er en måde at vise, at også i kulturen er vi stærkest, når vi arbejder sammen.

Sådan siger formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), og tilføjer:

- Jeg er meget stolt af det program, vi kan præsentere, og jeg glæder mig til at komme ud og genopdage Midtjylland i juni.

Den to uger lange 'Genopdag'-festival står på skuldrene af de erfaringer, der blev gjort under Aarhus 2017-kulturåret, og samtlige regionens 19 kommuner deltager i samarbejdet.

'Genopdag' bliver fredag 31. maj åbnet på kunstmuseet Aros i Aarhus, og derfra breder begivenhederne sig som ringe i vandet frem til søndag 16. juni.

Vi prioriterer kulturen højt i Region Midtjylland, og festivalen er en måde at vise, at også i kulturen er vi stærkest, når vi arbejder sammen.

Anders Kühnau (S), formand, Region Midtjylland

Lokalt teater lyser op

I Ringkøbing bliver borgerne i almindelighed og de yngste i særdeleshed forkælet med byens helt egen børnekulturfestival, der lørdag 15. juni bliver afviklet på havnen.

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er et centralt tema i 'Genopdag'-festivalen, og disse mål om blandt andet at afskaffe fattigdom, at stoppe sult og at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse vil også skinne igennem på børnekulturfestivalen i Ringkøbing.

Den vestjyske festival byder fra midt på formiddagen og til midt på eftermiddagen også på masser af live-musik. Fra de forskellige scener vil det være muligt at opleve blandt andre Marimba Allstars, Sunsation Steelband, Aarhus Jazz Orchestra, Skjern Salonorkester og Ringkøbing Big Band.

Teatret OM kommer også til at lyse op under 'Genopdag'-festivalen, der har et samlet budget på godt 16 millioner kroner.

Det lokale egnsteater præsenterer således forestillingen 'Lighthouses', der i løbet af de første par uger i juni opføres i alt syv gange ved henholdsvis Vesborg Fyr på Samsø og ved Lyngvig Fyr på Holmsland Klit nord for Hvide Sande.

Muntert og eftertænksomt bliver det sikkert fredag 7. juni, når 'Kunstbulancen' ruller ind i centrum af Ringkøbing - med et budskab om, at kunst kan have en positiv indvirkning på vores sundhed.

Europæisk Kulturregion

Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen, som sammen skabte Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Europæisk Kulturregion bygger på erfaringerne fra Aarhus 2017 og fokuserer på borgerrettede arrangementer og projekter, der dyrker samarbejdet, sikrer geografisk spredning og har internationalt perspektiv.

Projektet varer foreløbig i to år indtil 1. januar 2020.

Samarbejdet finansieres på den måde, at hver kommune bidrager med én krone per borger per år, og Region Midtjylland bidrager med samme beløb.

Dette giver i alt projektet et budget på 5,2 millioner kroner i 2018-2019. Herudover stiller Region Midtjylland to årsværk til rådighed og varetager således sekretariatsfunktionen og administrationen af samarbejdet.

Kulturfestivalen 'Genopdag' har et samlet budget på 16.511.000 kroner - heraf en bevilling på 3.433.000 kroner fra Europæisk Kulturregion.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing For abonnenter

Skræmmebilledet er, at vi får små østeuropæiske ghettoer, hvor der ikke tales dansk

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce