Annonce
Mad og drikke

Ny kogebog: Tynd suppe på kødfri ben

"100 kødfrie dage" af Nadia Mathiasen. Foto: Chris Tonnesen
Med “100 kødfrie dage” har blogger og kogebogsforfatter Nadia Mathiasen, samlet 100 opskrifter fra sine to tidligere kogebøger: “Kødfrie mandage” og “Flere kødfrie dage”. Der er mange fine opskrifter imellem, men jeg har svært ved at se meningen med en "greatest hits"-bog.

Inden for musikbranchen har greatest hits-udgivelser længe været en anerkendt og efterprøvet cash-cow. Altså en måde at optimere omsætningen af et bands eller en musikers bagkatalog - især hvis der er gået en rum tid siden sidste album.

Normalt kræver det en håndfuld udgivelser og nogle radioslagere at stykke et salgbart opsamlings-album sammen. Der er dog eksempler på bands, der udgiver "best of"-opsamlinger allerede efter få udgivelser. Aquas "Greatest Hits" udkom for eksempel efter kun to forudgående album. Der er altså præcedens for at samle uddrag fra to gamle værker og samle dem i et nyt værk. Netop som Nadia Mathiasen har gjort med sin nye kogebog, "100 kødfrie dage".

Bogen er en samlet genudgivelse af forfatterens tidligere kogebøger "Kødfri mandag" og "Flere kødfrie dage". Der er med andre ord ikke meget at komme efter, hvis du har én eller begge af de tidligere udgivelser. Kender du ikke Nadia Mathiasens køkken og har brug for inspiration til at tilføre kostplanen nogle kødfrie retter, er der dog flere gode opskrifter at hente i genudgivelsen.

Annonce
Nadia Mathiasen er født 1982 i Aarhus, hvor hun også er vokset op. Hendes mor er fra Thailand og, hendes far er dansker, så hun er vokset op med det bedste fra begge kulturer. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. I 2007, mens hun stadig læste, startede hun bloggen foodfanatic.com, som hun i dag lever af. Nadia Mathiasen skriver også kogebøger og artikler om mad til aviser og magasiner, som hun også laver opskrifter til. Foto: Chris Tonnesen

Spis efter sæsonerne

Bogen er inddelt i sæsoner, og forfatteren opfordrer til at spise efter sæsonerne og samtidig købe frugt og grønt fra danske landmænd. En sympatisk og politisk korrekt tanke, som det er svært at være uenig i.

Alligevel virker det lidt tilfældigt, hvilken sæson de enkelt retter er havnet under. En spinattærte er vel ikke mere en forårsret, end at den også kan gå til sommer eller efterår. Blomkål er vel også mere en efterårs- end en vintergrøntsag.

Desuden er der en del opskrifter, der kræver en lang række ingredienser, der ikke bliver dyrket eller produceret i Danmark.

Fred være med det. Intentionerne er gode nok.

Jeg har kastet mig ud i nogle af vinterretterne, og de holder. Først forsøgte jeg med shepherd's pie. En ret, jeg har lavet et utal af gange med oksekød. Jeg var spændt på, om den også fungerer med linser og champignon. Det gjorde den. Næste gang skal jeg lige justere en smule på mængden af rødvinen og koge linserne lidt mere ud, men ellers var det en smagsfortættet umamirig ret, jeg fik ud af opskriften.

Simpelt og godt

Suppen med bagte hvidløg, blomkål og kartofler giver også varmen på en kold januardag.

Det var dog den lune vintersalat med bagte jordskokker, der tog flest kegler hjemme hos mig. De bagte jordskokker er på en gang søde, seje og sprøde. De ristede hasselnødder giver bitterhed og knas, og der er en spicy kant fra rucola og salsa verde. Retten tager lidt tid, jordskokkerne skal have 45 minutter i ovnen, men den kræver ikke meget håndelag, og retten smager bare godt.

Der er også andre retter, jeg ser frem til at prøve, når sæsonen nu passer. Grønne asparges, nye kartofler, ærter. Man kan nemt finde retterne i indholdsfortegnelsen bagi. Der er er også et ingrediensregister, der gør det nemmere få inspiration til at få brugt de overskydende grøntsager i køleskabet.

Bogen har et indbydende layout, og Chris Sonnesens billeder vækker appetitten.

Med andre ord er det en ganske fin kogebog. Min eneste anke er: Hvad skal vi med den, når samtlige opskrifter findes i forvejen? Jeg er med på at vegetarretter er "hotte" lige nu, og at det som kogebogsforfatter kan være vigtigt at ride med på den bølge, men det er simpelthen for tyndt at fylde gammelt blæk på nye sider.

Særligt miljøbevidst er det vel heller ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kommunalforsker: Der kan være tale om inhabilitet i Ørskov-sag

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce