Annonce
Navne

Ny klummeskribent vil tale hykleri, københavneri, djøficering og svage politikere midt imod

Birgitte Vinding er ny klummeskribent for Dagbladet. Her er hun fotograferet sammen med border collien Caisa ved hendes nye hjem i Stauning. Foto: Johan Gadegaard
Journalist Birgitte Vinding er ny klummeskribent på Dagbladet. I denne præsentation fortæller hun om sit temperament og om sin aversion mod hykleri, københavneri, djøficering og svage politikere. - Netop alt dette er samlet i to ulykkelige sager, vi i øjeblikket har i Vestjylland: Placeringen af de kystnære havmøller og etablering af den 170 km luftbårne højspændingsledning, siger Birgitte Vinding.

Vejen til mit nuværende job er gået over LinkedIn og Facebook. Efter godt 25 år på Sjælland flyttede jeg i oktober hjem til Vestjylland. Halvanden måned før lagde jeg en åben ansøgning på de sociale medier. Overskriften var "Alle de kvinder, jeg er, søger job". Jeg har arbejdet med journalistik og kommunikation i over 25 år, og ville gerne fortsætte inden for mit fag, men var også åben over for et totalt sporskifte. Jeg fik flere seriøse henvendelser, og valgte at takke ja til Billig-arbejdstøj.dk i Spjald, hvor jeg nu arbejder med kommunikation. Jeg er dybt imponeret over, hvad iværksætteren og ejeren Tommy Søndergaard har skabt på ti år. Der er vækst og optimisme, masser af holdånd, mange glade kunder og stærke vestjyske værdier - det er en helt særlig virksomhed at få lov til at være en del af.

Mine klummer kan for eksempel komme til at handle om de mange muligheder, der byder sig midt i livet og om at skabe store forandringer. De kan også handle om at komme igennem en dyb krise, om at værne om vores frihedsrettigheder, om veninder gennem fire årtier og at være tilbageflytter til Vestjylland. Jeg har også en ide om at skrive om nogle helt særlige dage i oktober, hvor mine pigers to ponyer løb væk, og hvordan vi oplevede en massiv hjælp og rørende opbakning fra hele egnen. Emnet kommer til at afhænge af dagsformen - måske bliver jeg inspireret til noget helt andet.

Det irriterer mig helt vildt at opleve hykleri, københavneri, djøficering og svage politikere. Netop alt dette er samlet i to ulykkelige sager, vi i øjeblikket har i Vestjylland: Placeringen af de kystnære havmøller og etablering af den 170 km luftbårne højspændingsledning. Begge sager handler om at score kassen på bekostning af vestjyske naturværdier og de bliver gennemtrumfet at et stærkt embedsværk, der naturligvis bor langt fra Vestjylland. Samtidig bruger de og politikerne enhver lejlighed til at greenwashe projekterne, selvom hverken placeringen af møllerne eller højspændingen handler om grøn omstilling.

Stærke politikere havde sat sig ind i sagerne og holdt sig til sandheden. Og de havde selvsagt kæmpet for Vestjylland. Nu oplever vi i stedet en total argumentresistens og at de lefler for folkestemningen på bekostning af en landsdel, de dybest set er ligeglade med.

Mine stærke og svage sider, hvis jeg selv skal sige det: Blandt de stærke er, at jeg har en masse trækkraft - både fysisk og psykisk - og at jeg er god til at effektuere de mange ideer, jeg får. En anden styrke er, at jeg har et meget tydeligt værdisæt samtidig med, at jeg er åben over for modsatrettede argumenter.

Mine svage sider er, at jeg er at jeg er ret varmblodig og derfor skal kæmpe med at tøjle mit temperament. Det er heldigvis blevet lettere med alderen. En anden dårlig side er, at jeg er ubeskrivelig dårlig til at bakke med trailer. Jeg er den lykkelige ejer af en hestetrailer og kører ofte med den, men det er en seriøs udfordring for både mig og mine omgivelser, når jeg skal bakke den på plads. Lige præcis i den situation kniber det gevaldigt med at tøjle temperamentet.

Det seneste (kultur)-arrangement, jeg har været til var…. vist ét, jeg selv skabte, da jeg boede i Helsingør. Det hed ”Go’morgen Helsingør - Nyhedssnak” og var en række åbent hus-arrangement på Kulturværftet. Jeg inviterede forskellige morgenværter, der gav hvert deres perspektiv på aktuelle begivenheder. Derefter var der debat mellem værten og de mange morgenfriske helsingoranere, der var mødt op. Det var helt vildt hyggeligt og spændende. Jeg mener generelt, at det er sundt at høre synspunkter fra flere sider, og det bidrog nyhedssnakken til.

Jeg går sjældent på museer eller i teatret - til gengæld har det stor værdi for mig at besøge kirker. Sammen med mine børn og deres far har jeg sejlet de danske farvande tyndt, og hver gang, vi kom til en ny havn, vandrede jeg mod kirketårnet for at finde og opleve den lokale landsbykirke.

Hvis jeg får en udenbys gæst på besøg, så vil jeg helt klart vise vedkommende storheden i Vestjylland. Det er ikke ét bestemt sted, men en rundtur, hvor vi flere steder skal stoppe og bare stå helt stille og fornemme den høje himmel og de åbne vidder. Det skulle vi for eksempel gøre på Holmsland mellem fjord og hav, ved Dejbjerg Bakker, på Blåvand Hede, i Velling med udsigt over fjorden og to steder i Stauning: Ved Skjern Å-udmundingen og ved vores hyggelige havn. Vi skulle også køre mellem Spjald og Hanning - en meget smuk tur, som jeg nyder hver dag.

Hvis jeg kunne få en middagsaftale med en kunstner, så skulle det være med Kurt Westergaard, der tegnede den mest berømte Muhammedtegning. Jeg ville elske at invitere et par stykker mere til middagen, for eksempel galleriejer Erik Guldager, som i mange år har arbejdet sammen med Kurt Westergaard, og Flemming Rose, der som kulturredaktør på Jyllands-Posten fik ideen til opslaget om Muhammedtegningerne for at sætte fokus på den stigende selvcensur i Danmark. Med livet som indsats har de tre i årevis kæmpet en vigtig og nødvendig kamp for ytringsfriheden, og jeg vil benytte middagen til at sige dem en stor tak.

Når dét er sagt, så synes jeg ikke, at kunstnere generelt er mere interessante end andre, og jeg har altid ment, at det er noget pjat at efterlyse netop ”kunstneres stemme i debatten.” Hvorfor skulle man være mere interessant end andre, blot fordi man er fiktionsforfatter eller skulptør? Jeg ved godt, at det er en gængs opfattelse i visse kredse, men det ikke er min. Jeg vil mindst lige så gerne sidde til bords med en landmand eller en gartner.

Birgitte Vindings første klumme kan læses på side 17.

Annonce

Birgitte Vinding

Alder: Birgitte Vinding er 51 år. Hun er datter af Tage Kristensen, som hun netop har overtaget slægsgården i Stauning fra, samt Else Marie Kristensen, der døde da Birgitte var ni år gammel.

Uddannelse: Journalist.

Stilling: "Gårdejer, bondekone, sherif, journalist".

Bopæl: Stauning.

Civil Status: "Mor til fire dejlige unge mennesker i alderen 15-22 år. Skilt, single".

Fritidsinteresser: "Min gård og have, mit lokalsamfund, gode venner og mine døtres vilde ridesport, mounted games. Desuden bruger jeg fritiden på at læse om politik og samfundsforhold".

I øvrigt: Birgitte Vinding forsøgte at blive folketingskandidat for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune forud for sidste valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Jens Andersen om Kim Larsens liv

Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce