Annonce
Navne

Ny klummeskribent vil tale hykleri, københavneri, djøficering og svage politikere midt imod

Birgitte Vinding er ny klummeskribent for Dagbladet. Her er hun fotograferet sammen med border collien Caisa ved hendes nye hjem i Stauning. Foto: Johan Gadegaard
Journalist Birgitte Vinding er ny klummeskribent på Dagbladet. I denne præsentation fortæller hun om sit temperament og om sin aversion mod hykleri, københavneri, djøficering og svage politikere. - Netop alt dette er samlet i to ulykkelige sager, vi i øjeblikket har i Vestjylland: Placeringen af de kystnære havmøller og etablering af den 170 km luftbårne højspændingsledning, siger Birgitte Vinding.
Annonce

Vejen til mit nuværende job er gået over LinkedIn og Facebook. Efter godt 25 år på Sjælland flyttede jeg i oktober hjem til Vestjylland. Halvanden måned før lagde jeg en åben ansøgning på de sociale medier. Overskriften var "Alle de kvinder, jeg er, søger job". Jeg har arbejdet med journalistik og kommunikation i over 25 år, og ville gerne fortsætte inden for mit fag, men var også åben over for et totalt sporskifte. Jeg fik flere seriøse henvendelser, og valgte at takke ja til Billig-arbejdstøj.dk i Spjald, hvor jeg nu arbejder med kommunikation. Jeg er dybt imponeret over, hvad iværksætteren og ejeren Tommy Søndergaard har skabt på ti år. Der er vækst og optimisme, masser af holdånd, mange glade kunder og stærke vestjyske værdier - det er en helt særlig virksomhed at få lov til at være en del af.

Mine klummer kan for eksempel komme til at handle om de mange muligheder, der byder sig midt i livet og om at skabe store forandringer. De kan også handle om at komme igennem en dyb krise, om at værne om vores frihedsrettigheder, om veninder gennem fire årtier og at være tilbageflytter til Vestjylland. Jeg har også en ide om at skrive om nogle helt særlige dage i oktober, hvor mine pigers to ponyer løb væk, og hvordan vi oplevede en massiv hjælp og rørende opbakning fra hele egnen. Emnet kommer til at afhænge af dagsformen - måske bliver jeg inspireret til noget helt andet.

Det irriterer mig helt vildt at opleve hykleri, københavneri, djøficering og svage politikere. Netop alt dette er samlet i to ulykkelige sager, vi i øjeblikket har i Vestjylland: Placeringen af de kystnære havmøller og etablering af den 170 km luftbårne højspændingsledning. Begge sager handler om at score kassen på bekostning af vestjyske naturværdier og de bliver gennemtrumfet at et stærkt embedsværk, der naturligvis bor langt fra Vestjylland. Samtidig bruger de og politikerne enhver lejlighed til at greenwashe projekterne, selvom hverken placeringen af møllerne eller højspændingen handler om grøn omstilling.

Stærke politikere havde sat sig ind i sagerne og holdt sig til sandheden. Og de havde selvsagt kæmpet for Vestjylland. Nu oplever vi i stedet en total argumentresistens og at de lefler for folkestemningen på bekostning af en landsdel, de dybest set er ligeglade med.

Mine stærke og svage sider, hvis jeg selv skal sige det: Blandt de stærke er, at jeg har en masse trækkraft - både fysisk og psykisk - og at jeg er god til at effektuere de mange ideer, jeg får. En anden styrke er, at jeg har et meget tydeligt værdisæt samtidig med, at jeg er åben over for modsatrettede argumenter.

Mine svage sider er, at jeg er at jeg er ret varmblodig og derfor skal kæmpe med at tøjle mit temperament. Det er heldigvis blevet lettere med alderen. En anden dårlig side er, at jeg er ubeskrivelig dårlig til at bakke med trailer. Jeg er den lykkelige ejer af en hestetrailer og kører ofte med den, men det er en seriøs udfordring for både mig og mine omgivelser, når jeg skal bakke den på plads. Lige præcis i den situation kniber det gevaldigt med at tøjle temperamentet.

Det seneste (kultur)-arrangement, jeg har været til var…. vist ét, jeg selv skabte, da jeg boede i Helsingør. Det hed ”Go’morgen Helsingør - Nyhedssnak” og var en række åbent hus-arrangement på Kulturværftet. Jeg inviterede forskellige morgenværter, der gav hvert deres perspektiv på aktuelle begivenheder. Derefter var der debat mellem værten og de mange morgenfriske helsingoranere, der var mødt op. Det var helt vildt hyggeligt og spændende. Jeg mener generelt, at det er sundt at høre synspunkter fra flere sider, og det bidrog nyhedssnakken til.

Jeg går sjældent på museer eller i teatret - til gengæld har det stor værdi for mig at besøge kirker. Sammen med mine børn og deres far har jeg sejlet de danske farvande tyndt, og hver gang, vi kom til en ny havn, vandrede jeg mod kirketårnet for at finde og opleve den lokale landsbykirke.

Hvis jeg får en udenbys gæst på besøg, så vil jeg helt klart vise vedkommende storheden i Vestjylland. Det er ikke ét bestemt sted, men en rundtur, hvor vi flere steder skal stoppe og bare stå helt stille og fornemme den høje himmel og de åbne vidder. Det skulle vi for eksempel gøre på Holmsland mellem fjord og hav, ved Dejbjerg Bakker, på Blåvand Hede, i Velling med udsigt over fjorden og to steder i Stauning: Ved Skjern Å-udmundingen og ved vores hyggelige havn. Vi skulle også køre mellem Spjald og Hanning - en meget smuk tur, som jeg nyder hver dag.

Hvis jeg kunne få en middagsaftale med en kunstner, så skulle det være med Kurt Westergaard, der tegnede den mest berømte Muhammedtegning. Jeg ville elske at invitere et par stykker mere til middagen, for eksempel galleriejer Erik Guldager, som i mange år har arbejdet sammen med Kurt Westergaard, og Flemming Rose, der som kulturredaktør på Jyllands-Posten fik ideen til opslaget om Muhammedtegningerne for at sætte fokus på den stigende selvcensur i Danmark. Med livet som indsats har de tre i årevis kæmpet en vigtig og nødvendig kamp for ytringsfriheden, og jeg vil benytte middagen til at sige dem en stor tak.

Når dét er sagt, så synes jeg ikke, at kunstnere generelt er mere interessante end andre, og jeg har altid ment, at det er noget pjat at efterlyse netop ”kunstneres stemme i debatten.” Hvorfor skulle man være mere interessant end andre, blot fordi man er fiktionsforfatter eller skulptør? Jeg ved godt, at det er en gængs opfattelse i visse kredse, men det ikke er min. Jeg vil mindst lige så gerne sidde til bords med en landmand eller en gartner.

Birgitte Vindings første klumme kan læses på side 17.

Birgitte Vinding

Alder: Birgitte Vinding er 51 år. Hun er datter af Tage Kristensen, som hun netop har overtaget slægsgården i Stauning fra, samt Else Marie Kristensen, der døde da Birgitte var ni år gammel.

Uddannelse: Journalist.

Stilling: "Gårdejer, bondekone, sherif, journalist".

Bopæl: Stauning.

Civil Status: "Mor til fire dejlige unge mennesker i alderen 15-22 år. Skilt, single".

Fritidsinteresser: "Min gård og have, mit lokalsamfund, gode venner og mine døtres vilde ridesport, mounted games. Desuden bruger jeg fritiden på at læse om politik og samfundsforhold".

I øvrigt: Birgitte Vinding forsøgte at blive folketingskandidat for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune forud for sidste valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Det svære liv efter døden

Skjern Håndbold

Skjern mistede sejren få sekunder før tid: Genlæs livebloggen her

Annonce