Annonce
Livsstil

Ny haveskribent har fokus på klima

En have skal ikke bare se godt ud, for der skal også være plads til insekter og liv, mener Helle Troelsen, der fremover skriver om sin have i Livsstil hver søndag.

Midt mellem vand, strand og skov ligger det lille landsbysamfund Troense. Med sine charmerende og bevaringsværdige huse fra 1700-tallet og Valdemars Slot, som troner for enden af Slotsalléen, har Helle Troelsen valgt den perfekte placering for sin have.

Bag et stråtækt hvidt hus med sort bindingsværk gemmer den 3200 kvadratmeter store have sig. Helle Troelsen viser rundt i haven, hvor georginer i alle farver nikker i takt med vinden, overmodne vindruer eksploderer med sødme i munden, og den violette anisisops skarpe lakridsduft søger vej til næseborene.

Annonce

Blå Bog

Helle Troelsen har sammen med sin mand, Thomas Birkbak, boet i huset i Troense siden 2012, hvor de begyndte at anlægge haven.

I 2018 grundlagde hun virksomheden Troensehaven, hvor hun tilbyder havedesign, konsulenthjælp og foredrag.

I 2018 udgav hun bogen ”Haven i Troense” sammen med forfatter og journalist Karen Syberg og fotograf Stuart McIntyres.

I sommerhalvåret fra april til september holder hun åben have en gang om måneden.

Arbejder i ledtog med naturen

Helle Troelsen er havearkitekt og ejer Troensehaven, som ligger på øen Tåsinge i Det Sydfynske Øhav. Hun designer haver til private, virksomheder og institutioner, holder kurser og foredrag, og så er hun Livsstils nye haveskribent.

Tanker om biodiversitet og bæredygtighed fylder meget i hendes have. Disse tanker vil hun gerne give videre til læserne i form af et klimatip hver uge. Det kan for eksempel være tip til, hvordan man udnytter regnvand, hvordan man undgår sprøjtning og kunstgødning, og hvordan man gør planterne i haven sundere ved at have fokus på mikrolivet under jorden.

- Jeg synes, at det er rigtig vigtigt at komme ud med mine budskaber om haven. Som for eksempel hvordan man bæredygtigt og miljøvenligt kan dyrke have og skabe gode betingelser for vores dyr og insekter og i sidste ende os mennesker, siger Helle Troelsen.

Når man arbejder i ledtog med naturen, skal der være plads til insekter og dyr. Helle Troelsen udvælger blandt andet planter med nektar og pollen til insekterne og lader gamle træer ligge på jorden, så fugle, insekter, tudser og pindsvin kan flytte ind.

- Fuglene og insekterne hører med til haven. De er med til at give den der sanselige oplevelse af, at en have ikke bare skal se godt ud. Den skal også være en, som man opholder sig i og lever i, siger hun.

Have med flere funktioner

Hun stopper op ved køkkenhaven. Den violette anisisops lakridsduft har en vigtigere funktion end blot at forkæle ens næsebor. Blomsten kan nemlig aflede blandt andet kålsommerfuglens ærinde i at lægge æg i kålene.

- Det, der er fantastisk ved mine palmekål og grønkål i køkkenhaven, er, at de ikke er blevet spist af sommerfuglelarver, og jeg ikke behøver at have net over, fortæller hun.

Helle Troelsen har dyrket have hele sit liv, og især hendes mormor gjorde meget ud af at fortælle om sammenhængen mellem planters trivsel, jordens betydning og insekternes påvirkning.

- Jeg prøver hele tiden at have de der visdomsord med mig fra min mormor. For eksempel at jorden ikke må være bar nogen steder, siger hun, mens hun peger på et stykke jord i køkkenhaven og fortsætter:

- Ingen steder i naturen ser man jo bar jord.

Helle Troelsens fem bedste råd til en klimavenlig have

  1. Overvej en ekstra gang, om træer skal fældes. Vi har brug for skygge, og havens dyr, fugle og insekter har brug for føde og levesteder.
  2. Undgå at rydde for meget op. Hav et område i haven med kvas, stenbunker, brændestakke og højt ukrudt, som er et fantastisk levested for dyr, fugle og insekter.
  3. Husk vand i haven. Dyrene skal også have noget at drikke.
  4. Undgå at lave alt for store arealer med fliser. Det er ikke særligt bæredygtigt, da regnvand ikke så let bliver ledt ned i jorden.
  5. Vælg materialer og beplantning, der giver føde til insekterne. Er der føde til insekterne, kommer der fugle, og så kan man sætte fuglekasser op i de træer, man vælger ikke at fælde.

Da hun for kort tid siden høstede sine hestebønner, kastede hun frø fra honningurt med det samme for at dække jorden og for at bruge planten som gødning, når den nedbrydes i jorden. Dette bliver også kaldt grøngødning.

Da Helle Troelsen har travlt med sin virksomhed, har hun ikke tid til at have jord under neglene hver dag. Hun kan dog ikke helt undvære sin have.

- Selvfølgelig er jeg herude hver dag. Jeg kan jo ikke lade være, siger hun smilende.

Helle Troelsen er ny klummeskribent i Livsstil. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce