Indland

Ny forening: Ejere af træhuse skal slippe billigere i skat

Martin Tholstrup, direktør på Taasinge Elementer, ønsker lavere boligskatter til folk, som køber bæredygtige og klimavenlige huse - en model svarende til den grønne afgifter, som lader ejerne af små biler slippe billigere end ejerne af store. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Træfolk går i kødet på beton-industrien med forslag om, at købere af klimavenlige huse skal slippe billigere i skat og afgift. Her er tre mål fra træbranchen:

En række virksomheder i den danske træbranche danner nu foreningen "Træ i byggeriet" for at sikre træ plads på bekostning af stål og beton. I spidsen for initiativet står direktør Martin Tholstrup fra Taasinge Elementer. Han mødes med blandt andre Lilleheden Limtræ, Palsgaard Spær og Superwood til stiftende generalforsamling i Middelfart 28. marts. Målet er at få mere træ i byggeriet som en afgørende forudsætning for at nå de globale klimamål. Martin Tholstrup definerer tre mål for den ny forening.

1 Mere viden

Større viden i befolkningen og branchen om det klimavenlige ved byggeri i træ i forhold til beton. Fly og skibe står for 2,5 procent af den globale udledning af CO2, produktion af cement til beton står for det dobbelte. Produktionen af træ opsuger CO2, og for hver kubikmeter træ spares atmosfæren for to ton CO2. Klimabelastningen ved et hus i træ er det halve af et hus i beton.

2 Højhuse i træ

Mulighed for at bygge i højden. Norges højeste træhus er på 18 etager, verdens højeste i Wien er på 24, men i Danmark siger byggereglementet maksimalt 4 etager i rent træ. Danmark har tidligere haft tradition for at bygge langt højere i for eksempel brokvarterne i København. Ofte kan man dog ikke se det, da husene er beklædt med mursten.

3 Spar i skat

Køberne af klimavenlige huse skal slippe billigere i skat og afgift end køberne af konventionelle huse. Akkurat som grøn afgift ved biler.

- Byggebranchen står højt på listen over klimasyndere, og måler vi på energiforbruget i en bygning over 50 år, så går halvdelen til opvarmning og drift, og den anden halvdel går til opførelsen af bygningen og til at fremstille byggematerialerne. Paradoksalt nok er det kun energiforbruget til opvarmningen og driften, som er reguleret i bygningsreglementet. Resten er fuldstændig ureguleret. Der mangler i høj grad tiltag, der stiller krav til, hvor meget energi der bruges til at fremstille byggematerialerne og til at opføre bygningen, siger Martin Tholstrup.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce