Ringkøbing

Ny ferieby skal skabe liv i Ringkøbing

Ranonia vil kunne skabe nyt liv i Ringkøbing. Tegningen giver dog kun et indtryk af, i hvad retning, projektmagerne forestiller sig, projektet peger; det kommer højst sandsynligt til at se anderledes ud.

Ferieprojektet Ranonia præsenteres nu for borgerne på et borgermøde 5. februar i Rådhushallen.

RINGKØBING: - Det kan godt være, at Ranonia vil tage min udsigt over fjorden fra borgmesterkontoret. Men det lever jeg nu fint med, for projektet vil tilføre Ringkøbing nyt liv, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Han var med på pressemødet, da planerne for Ranonia - Ringkøbings nye ferieby blev præsenteret i Rådhushallen.

Det er også her, at der 5. februar klokken 19 til 21 holdes et borgermøde, hvor projektmagerne bag Ranonia orienterer offentligheden om planerne.

Forinden er de nærmeste interessenter på Ringkøbing Havn blevet orienteret på et dialogmøde 22. januar.

Erhvervsvækst Ringkøbing har gennem længere tid arbejdet med planerne om en udvikling af Ringkøbing Havn, herunder feriebyen Ranonia, der placeres som en del af havnen.

- Vi præsenterede de overordnede tanker allerede i 2017 og har siden oplevet stor interesse for Ranonia. Derfor går vi videre med projektet, siger Finn Juhl, koordinator for Erhvervsvækst Ringkøbing.

Det er inden for cirklen, at Ranonia skal opføres.

Ambitiøse palner

Planerne for Ranonia er skabt i et samarbejde mellem Erhvervsvækst Ringkøbing og Arkitektfirmaet Bo Christensen, og ambitionerne er store.

Alt afhængig af udformningen og boligtyper skal Ranonia kunne omfatte op til 250 boligenheder og eventuelt også husbåde.

Bo Christensen understreger, at Ranonia skal spille sammen med den gamle bydel i Ringkøbing.

- Vi er inspireret af det historiske og det maritime i udviklingen af Ranonia. Vi har dyb respekt for Ringkøbings historiske særkende, ikke mindst placeringen ved havnen og Ringkøbing Fjord, siger han.

Ambitionen er at skabe en ny ferieby, der vil være en attraktion i sig selv, og som kan tiltrække turister, der har lyst til at bo i en levende købstad som Ringkøbing - tæt på fjorden, naturen og Vesterhavet.

Feriebyen vil - når alle lejligheder er fyldt op - kunne rumme 800-1000 mennesker, og det vil skabe liv i Ringkøbings gader.

- Ranonia vil være en gevinst for byen. Så mange feriegæster vil være med til at løfte Ringkøbing - for eksempel være med til at skabe et grundlag for byens forretninger og restauranter, siger Hans Østergaard.

Næste skridt

Borgmesteren er før blevet præsenteret for tankerne bag projektet.

- Næste skridt er, at vi modtager en formel projektansøgning, som både administrationen og byrådet skal vurdere, siger Hans Østergaard.

Han er dog glad for, at projektmagerne allerede på dette tidlige tidspunkt vil involvere borgerne mest muligt.

- Personligt hæfter jeg mig ved, at projektudviklerne har tænkt dialogen med både havnen og resten af Ringkøbing tidligt ind i projektet, siger han.

Bo Christensen understreger, at projektet langt fra er tegnet færdigt - netop for at gøre plads til bidrag fra borgerne.

- Det er næsten stensikkert, at det ikke kommer til at se ud lige som de skitser, vi præsenterer på borgermøderne, siger han.

Borgermøderne arrangeres i øvrigt i samarbejde Ringkøbing Udviklingsforum, der har fået den opgave at koordinere oplysningsmøderne.

Lydhøre projektmagere

- Vi er netop sat i verden for at være med til at koordinere de mange spændende projekter, der blandt andet indgår i Helhedsplan for Ringkøbing.

Ranonia er et af disse projekter, og derfor stiller vi os gerne til rådighed for denne del af arbejdet med at skabe et nyt og spændende projekt i Ringkøbing, siger formanden for udviklingsforum, Hans Christian Vestergaard.

Han håber lige som Finn Juhl, at mange vil dukke op til mødet 5. februar.

- Vi er klar over, at det er et stort projekt, vi forsøger at søsætte. Derfor er vi meget lydhøre og interesserede i at komme i dialog med borgerne om Ranonia-projektet. Vi er sikre på, at de har gode ideer og forslag til det, der kan gøre ideen endnu bedre, fastslår Finn Juhl, der opfordrer alle interesserede i at møde op.

Der er ikke lagt nogen tidsplan for realiseringen af Ranonia-projektet; det afhænger af forskellige forhold.

Men Finn Juhl oplyser, at der allerede har været henvendelser fra potentielle investorer, der ville høre nærmere om planerne for feriebyprojektet.

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce