Annonce
Ringkøbing

Ny ferieby skal skabe liv i Ringkøbing

Ranonia vil kunne skabe nyt liv i Ringkøbing. Tegningen giver dog kun et indtryk af, i hvad retning, projektmagerne forestiller sig, projektet peger; det kommer højst sandsynligt til at se anderledes ud.

Ferieprojektet Ranonia præsenteres nu for borgerne på et borgermøde 5. februar i Rådhushallen.

RINGKØBING: - Det kan godt være, at Ranonia vil tage min udsigt over fjorden fra borgmesterkontoret. Men det lever jeg nu fint med, for projektet vil tilføre Ringkøbing nyt liv, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Han var med på pressemødet, da planerne for Ranonia - Ringkøbings nye ferieby blev præsenteret i Rådhushallen.

Det er også her, at der 5. februar klokken 19 til 21 holdes et borgermøde, hvor projektmagerne bag Ranonia orienterer offentligheden om planerne.

Forinden er de nærmeste interessenter på Ringkøbing Havn blevet orienteret på et dialogmøde 22. januar.

Erhvervsvækst Ringkøbing har gennem længere tid arbejdet med planerne om en udvikling af Ringkøbing Havn, herunder feriebyen Ranonia, der placeres som en del af havnen.

- Vi præsenterede de overordnede tanker allerede i 2017 og har siden oplevet stor interesse for Ranonia. Derfor går vi videre med projektet, siger Finn Juhl, koordinator for Erhvervsvækst Ringkøbing.

Annonce
Det er inden for cirklen, at Ranonia skal opføres.

Ambitiøse palner

Planerne for Ranonia er skabt i et samarbejde mellem Erhvervsvækst Ringkøbing og Arkitektfirmaet Bo Christensen, og ambitionerne er store.

Alt afhængig af udformningen og boligtyper skal Ranonia kunne omfatte op til 250 boligenheder og eventuelt også husbåde.

Bo Christensen understreger, at Ranonia skal spille sammen med den gamle bydel i Ringkøbing.

- Vi er inspireret af det historiske og det maritime i udviklingen af Ranonia. Vi har dyb respekt for Ringkøbings historiske særkende, ikke mindst placeringen ved havnen og Ringkøbing Fjord, siger han.

Ambitionen er at skabe en ny ferieby, der vil være en attraktion i sig selv, og som kan tiltrække turister, der har lyst til at bo i en levende købstad som Ringkøbing - tæt på fjorden, naturen og Vesterhavet.

Feriebyen vil - når alle lejligheder er fyldt op - kunne rumme 800-1000 mennesker, og det vil skabe liv i Ringkøbings gader.

- Ranonia vil være en gevinst for byen. Så mange feriegæster vil være med til at løfte Ringkøbing - for eksempel være med til at skabe et grundlag for byens forretninger og restauranter, siger Hans Østergaard.

Næste skridt

Borgmesteren er før blevet præsenteret for tankerne bag projektet.

- Næste skridt er, at vi modtager en formel projektansøgning, som både administrationen og byrådet skal vurdere, siger Hans Østergaard.

Han er dog glad for, at projektmagerne allerede på dette tidlige tidspunkt vil involvere borgerne mest muligt.

- Personligt hæfter jeg mig ved, at projektudviklerne har tænkt dialogen med både havnen og resten af Ringkøbing tidligt ind i projektet, siger han.

Bo Christensen understreger, at projektet langt fra er tegnet færdigt - netop for at gøre plads til bidrag fra borgerne.

- Det er næsten stensikkert, at det ikke kommer til at se ud lige som de skitser, vi præsenterer på borgermøderne, siger han.

Borgermøderne arrangeres i øvrigt i samarbejde Ringkøbing Udviklingsforum, der har fået den opgave at koordinere oplysningsmøderne.

Lydhøre projektmagere

- Vi er netop sat i verden for at være med til at koordinere de mange spændende projekter, der blandt andet indgår i Helhedsplan for Ringkøbing.

Ranonia er et af disse projekter, og derfor stiller vi os gerne til rådighed for denne del af arbejdet med at skabe et nyt og spændende projekt i Ringkøbing, siger formanden for udviklingsforum, Hans Christian Vestergaard.

Han håber lige som Finn Juhl, at mange vil dukke op til mødet 5. februar.

- Vi er klar over, at det er et stort projekt, vi forsøger at søsætte. Derfor er vi meget lydhøre og interesserede i at komme i dialog med borgerne om Ranonia-projektet. Vi er sikre på, at de har gode ideer og forslag til det, der kan gøre ideen endnu bedre, fastslår Finn Juhl, der opfordrer alle interesserede i at møde op.

Der er ikke lagt nogen tidsplan for realiseringen af Ranonia-projektet; det afhænger af forskellige forhold.

Men Finn Juhl oplyser, at der allerede har været henvendelser fra potentielle investorer, der ville høre nærmere om planerne for feriebyprojektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce