Tarm

Ny cykelsti er ubrugelig: Projektet er gået i stå med tre store huller

Hvis man skal bruge cykelstien i sin nuværende form, kræver det enten vandgang, dygtige længdespringsfærdigheder, eller bare ud på Tarmvej i den tætte trafik. Tre steder er det galt på strækningen. Foto: Christian Baadsgaard
Cykelstien mellem Vostrup og Hemmet var lovet klar i 2018. Men i flere måneder har projektet stået stille, og borgerne undrer sig over et mærkværdigt resultat.

VOSTRUP-HEMMET: Waders er nok at foretrække frem for stramtsiddende lycra, hvis man planlægger en cykeltur ad den nye cykelsti mellem Vostrup og Hemmet.

Ellers skal man have en virkelig god cykelhjelm på og være mere end ualmindelig sikker på at lave flyvehop med sin racer. Hvis rammen da ellers kan holde til det, når cyklen lander fem meter længer fremme...

Ikke mindre end tre steder er den helt nye cykelsti nemlig afbrudt af kæmpe huller, hvor der nede i bunden er et vandløb. Den nye asfalt ligger pænt lige hen til kanten og fortsætter planmæssigt ovre på den anden side af hullet.

Borgerne i området, der ellers sådan havde glædet sig til en ny cykelsti, står også noget forundrede over det nuværende resultat.

- Nu har det stået stille en tre-fire måneder, og folk har også spurgt til det. De frygter, at det er en ny besparelse, siger Peter Lauridsen, formand for Lønborg-Vostrup Borgerforening.

Cykelstien har været et stort ønske i årevis. Hidtil har cyklisterne skullet bruge den stærkt trafikerede Tarmvej, hvor mange biler og tung trafik udgør en sikkerhedsrisiko for cyklister.

Desuden køres der stærkt på strækningen, og Peter Lauridsen forklarer, at det eneste, der kan få bilister til at holde igen, er den fartkontrol, der er på strækningen med jævne mellemrum.

Peter Lauridsen har derfor overvejet, om foreningen skal rette henvendelse til kommunen og høre, hvad det bliver til.

- De sagde, at cykelstien ville blive tilendebragt i slutningen af 2018, og vi gik da ud fra, at vi kunne bruge den kort tid efter. Det gjorde det så ikke. Folk er begyndt at spørge, om det bliver i 2019. De havde jo glædet sig til at bruge den til sommer, og der er jo også mange turister i området i sommermånederne, forklarer Peter Lauridsen.

Cyklister bliver advaret, inden de havner på en utilsigtet flyvetur over vandløbet her. Foto: Christian Baadsgaard

Hvad venter vi på?

Formand for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S) har været ved administrationen for at få et svar på, hvorfor cykelstien stadig ikke kan bruges.

- Jeg har spurgt, hvad vi venter på, og jeg har fået at vide, at der er truffet beslutning om, at vandløbet skal rørlægges. I første omgang havde man snakket om, at der skulle broer hen over, og det ved jeg ikke, hvorfor der skulle, siger John G. Christensen, der heller ikke ved, om rørene bliver en billigere løsning end en bro.

Ved rørlægning fyldes der op omkring røret. Derefter bliver der lagt asfalt oven på, og stien kan fortsætte, mens vandet løbet igennem rørene.

At det ser noget mærkelig ud, at man ikke først har gjort overgangene over vandløbene klar, inden man har lagt et asfaltlag, virker lidt besynderligt, medgiver John G. Christensen.

- Jeg ved, hvilke spørgsmål du vil stille, og jeg kan kun sige, at jeg undrer mig også, siger John G. Christensen.

Hvornår cykelstien så kan bruges, kan John G. Christensen endnu ikke give et svar på.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce