Skjern

Ny crooner og unge, der spiller på bordene: Program for Jazzfestival er klar

En af de kunstnere, musikmester Flemming Jørgensen selv ser frem til at se på årets jazzfestival, er Prima Junior. Han kalder samtidig programmet festligt. Arkivfoto.
Et festligt program. Sådan siger Flemming Jørgensen, der står for at booke musikken, om Ringkøbing Fjord Jazzfestival. Og så lancerer festivalen noget nyt op til jubilæum næste år.

Stauning: Blå Mandag Jazzband. Baby Jools & The Jazzaholics. Polles New Orleans Jazz Band. Jersey Jazzmen. Programmet for 9. udgave af Ringkøbing Fjord Jazz Festival er klar - og selvfølgelig emmer det af jazz.

- Jeg synes, vi har ramt rigtig godt. Vi har nogen spændende nogen, der ikke har været med før. Vi har fået Baby Jools fra England, som vi har ønsket længe. Så har vi nogle af de meget store som Paul Harrison Band og Second Line Jazzband fra Sverige. Vi har også Prima Junior, der er et ungdomsband, siger Flemming Jørgensen, der er ansvarlig for festivalens booking.

- Vi har også en lille godbid fra Aarhus, der hedder Victor Svold. Han er en helt ny crooner, som vi har været heldige at få fingre i. Han kommer med et minibigband. Så vi er rigtig godt med, og vi er meget glade for at have et bredt jazzprogram, siger han.

Fordi næste år er Ringkøbing Fjord Jazz Festivals 10-årsjubilæum, sætter folkene bag festivalen gang i noget nyt, når dette år er overstået. Det bliver muligt at stemme på de kunstnere, som man som publikum gerne se til næste år.

- Vi har tænkt over, hvem der skal med i år kontra jubilæet. Ikke fordi vi har siet nogen fra, men fordi det var vigtigt at få nogen med i år, så publikum kunne opleve dem og stemme på dem, hvis de gerne vil se dem til næste år, siger Flemming Jørgensen.

Selv glæder han sig også til at høre nogle af festivalens debutanter.

- Jeg kan godt lide, at der en gang imellem kommer nogen nye ind på jazzscenen. Så Victor Svold glæder jeg mig meget til. Han bliver en øjenåbner for mange, og jeg tror, det bliver rigtig godt, siger han og fortsætter:

- Men der er jo mange. Alle kan jo lide at høre Paul Harrison og Second Line og de unge mennesker i Prima Junior, der bare giver den gas. De spiller på bordene og over det hele. Så jeg vil sige, at vi har et meget festligt program. Man kan få nogle rigtigt gode aftener, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce