Annonce
Sport

Ny Brøndby-boss kritiserer klubbens Europa-kampagne

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Carsten V. Jensen kalder det et problem for dansk fodbold, at primært FCK gør det godt internationalt.

I torsdags tabte Brøndby 1-3 ude til portugisiske Braga og røg dermed ud af Europa League-kvalifikationens tredje runde med et samlet 3-7-nederlag.

Med samme cifre tabte FC Midtjylland til skotske Rangers i tredje runde, mens Esbjerg runden inden røg ud til hviderussiske Shakhtyor Soligorsk.

Dermed skal dansk fodbold endnu en gang sætte sin lid til FC København, der i den afgørende playoffrunde til Europa League møder lettiske Riga FC.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, mener, at det er problematisk, at de øvrige danske hold ikke kan levere uden for landets grænser.

- Det er helt sikkert et problem for dansk fodbold, at det primært er FCK, der henter koefficientpoint til Danmark, og personligt er jeg ikke tilfreds med vores europæiske kampagne.

- Hvis vi står om et år og igen er røget ud af tredje kvalifikationsrunde, skal det ikke være med fire-fem måls margin, så skal det være med ét eller to mål, siger Carsten V. Jensen.

Brøndby-træner Niels Frederiksen ærgrer sig også over, at det ikke lykkedes holdet at hente flere koefficientpoint til Danmark.

- I dansk fodbold skal vi klare os godt i Europa, og det skal vi også i Brøndby.

- Vi skal have europæiske ambitioner, og så gælder det om at få skrabet nogle point sammen, siger Niels Frederiksen.

Selv om Brøndby skuffede med europæiske briller, har holdet hentet 13 point i de første seks kampe i Superligaen, og det blåstempler Carsten V. Jensen.

- Vi har mere end to point i snit i Superligaen, og det er okay lige nu. Jeg vil sige, at vores præstationer i Superligaen er godkendt, men det er vores præstationer i Europa ikke, siger fodbolddirektøren.

Brøndby var senest i et europæisk gruppespil i 2005, hvor de blågule deltog i Uefa Cuppen, der siden har skiftet navn til Europa League.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce