Annonce
Sport

Ny AGF-spiller har modtaget hadske beskeder efter skifte

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter skiftet fra Randers til AGF har Nicolai Poulsen modtaget hadske beskeder og er blevet stoppet på gaden.

Nicolai Poulsen er skiftet fra Randers til konkurrenterne og rivalerne fra AGF, og det er ikke gået ubemærket hen hos de randrusianske tilhængere.

Det fortæller han i et interview med B.T. tirsdag.

- Jeg er blevet konfronteret med folks meninger og har modtaget hadske beskeder. Ligeledes er jeg blevet stoppet på gaden og her blevet belært om, at jeg ikke kan være mig selv bekendt, siger Nicolai Poulsen og understreger:

- Jeg var forberedt på det, og det er kun dejligt, at folk er engagerede.

Efter afslutningen på superligasæsonen præsenterede AGF den 25-årige midtbanespiller på en femårig aftale.

Poulsen har spillet i Randers, siden han var ungdomsspiller - kun afbrudt af et lejeophold på et halvt år i norske Sarpsborg i 2017.

Ved præsentationen i AGF fik han roser med på vejen af cheftræner David Nielsen, som har haft et godt øje til Poulsen gennem længere tid.

- De gange, jeg har mødt Randers FC som træner, har Nicolai altid været en af de bedste. Han er en dygtig og intelligent midtbanespiller, der forstår at distribuere bolden godt fra sin plads midt på banen.

- Samtidig sidder der et godt hoved på ham. Han vil for alt i verden vinde, når han løber på banen, og den ærgerrighed kommer vi til at få stor glæde af, sagde David Nielsen til AGF's hjemmeside.

Randers besejrede AGF i kampen om en plads i Europa League-kvalifikationen mod slutningen af sæsonen.

Siden tabte Randers dog 2-4 til Brøndby, som snuppede den sidste plads i kvalifikationen til Europas næststørste klubturnering.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce