Annonce
Indland

Nuuks borgmester stopper efter dokumentar om misbrugte børn

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
DR-dokumentar afslørede svigt med misbrugte børn i Grønland. Borgmester i Nuuk trækker sig.

Nuuks borgmester, Asii Chemnitz Narup, trækker sig fra sin post efter afsløringer i DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder".

Det skriver hun på Facebook.

Dokumentaren viste blandt andet problemer med seksuelle overgreb mod børn og unge i den østgrønlandske by Tasiilaq, der er en del af kommunen Sermersooq, som hovedstaden Nuuk også hører under.

Sagen har udløst en politisk strid i kommunen. Asii Chemnitz Narup repræsenterer partiet IA, og efter DR-dokumentaren har partiet Demokraterne kritiseret borgmesteren og opsagt en samarbejdsaftale med hendes parti.

Det er årsagen til, at hun nu trækker sig som borgmester. Det skriver det grønlandske medie KNR.

- Jeg har i dag meddelt, at jeg trækker mig som borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq. Det er med tungt hjerte, skriver Asii Chemnitz Narup på Facebook.

- Med tungt hjerte, fordi der fortsat er så meget vigtigt, der skal gøres i vores kommune og i vort land, og fordi jeg ikke nåede alt det, jeg gerne ville.

- Jeg vil ikke stå i vejen for samarbejdet i og omkring vores kommune. Men jeg vil heller ikke skulle bruge de næste par år på politiske drillerier, benspænd eller decideret modarbejdelse. For så kan jeg gøre mindre for borgerne, skriver hun.

Asii Chemnitz Narup har været borgmester siden 2008. Selv om hun nu stopper, ser hendes parti, IA, ud til at kunne beholde posten.

Partiet har 9 af 19 pladser i kommunalbestyrelsen, og Samarbejdspartiet enlige medlem mener, at IA skal beholde borgmesterposten.

Det fortæller Michael Rosing, der er valgt for Samarbejdspartiet i kommunen, til mediet Sermitsiaq.

- Selv om jeg i højere grad deler Demokraternes værdigrundlag - når man ser bort fra børneområdet - så mener jeg, at de er stukket af fra regningen.

- De har haft viceborgmesterposten i ti år og har derfor haft viden om forholdene og udfordringen med at løse problemerne med de omsorgssvigtede børn og familier på østkysten, siger Michael Rosing til Sermitsiaq.

Michael Rosing fortæller, at han i øjeblikket forhandler med IA om grundlaget for at pege på en ny borgmester.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce