Annonce
Indland

Nuuks borgmester stopper efter dokumentar om misbrugte børn

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
DR-dokumentar afslørede svigt med misbrugte børn i Grønland. Borgmester i Nuuk trækker sig.

Nuuks borgmester, Asii Chemnitz Narup, trækker sig fra sin post efter afsløringer i DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder".

Det skriver hun på Facebook.

Dokumentaren viste blandt andet problemer med seksuelle overgreb mod børn og unge i den østgrønlandske by Tasiilaq, der er en del af kommunen Sermersooq, som hovedstaden Nuuk også hører under.

Sagen har udløst en politisk strid i kommunen. Asii Chemnitz Narup repræsenterer partiet IA, og efter DR-dokumentaren har partiet Demokraterne kritiseret borgmesteren og opsagt en samarbejdsaftale med hendes parti.

Det er årsagen til, at hun nu trækker sig som borgmester. Det skriver det grønlandske medie KNR.

- Jeg har i dag meddelt, at jeg trækker mig som borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq. Det er med tungt hjerte, skriver Asii Chemnitz Narup på Facebook.

- Med tungt hjerte, fordi der fortsat er så meget vigtigt, der skal gøres i vores kommune og i vort land, og fordi jeg ikke nåede alt det, jeg gerne ville.

- Jeg vil ikke stå i vejen for samarbejdet i og omkring vores kommune. Men jeg vil heller ikke skulle bruge de næste par år på politiske drillerier, benspænd eller decideret modarbejdelse. For så kan jeg gøre mindre for borgerne, skriver hun.

Asii Chemnitz Narup har været borgmester siden 2008. Selv om hun nu stopper, ser hendes parti, IA, ud til at kunne beholde posten.

Partiet har 9 af 19 pladser i kommunalbestyrelsen, og Samarbejdspartiet enlige medlem mener, at IA skal beholde borgmesterposten.

Det fortæller Michael Rosing, der er valgt for Samarbejdspartiet i kommunen, til mediet Sermitsiaq.

- Selv om jeg i højere grad deler Demokraternes værdigrundlag - når man ser bort fra børneområdet - så mener jeg, at de er stukket af fra regningen.

- De har haft viceborgmesterposten i ti år og har derfor haft viden om forholdene og udfordringen med at løse problemerne med de omsorgssvigtede børn og familier på østkysten, siger Michael Rosing til Sermitsiaq.

Michael Rosing fortæller, at han i øjeblikket forhandler med IA om grundlaget for at pege på en ny borgmester.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce