Danmark

Nu undersøger politiet dødsbranden på Scandinavian Star

Scandinavian Star brød i brand 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn. Branden, der kostede 150 menneskeliv, er aldrig blevet efterforsket til bunds. Nu undersøger Københavns Politi sagen. Arkvfoto: Lennart Rehnman/Ritzau Scanpix
Efter avisen Danmark i en artikelserie gennem det seneste år har gennemgået de mange uefterforskede mistanker om forsikringssvindel som motiv til at sætte færgen Scandinavian Star i brand, går Københavns Politi nu igen ind i sagen. Det kommer som en overraskelse, efter politiet 8.januar i år afviste sagen og et folketingsflertal 2. april afviste at presse en efterforskning igennem.

Dødsbrand: Godt 29 år efter at mordbranden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv på sejladsen fra Oslo til Frederikshavn 7. april 1990, er dansk politi nu gået ind i sagen. Om der er tale om decideret efterforskning står uklart, da Københavns Politi og Statsadvokaturen har forskellige udlægninger.

- Det er korrekt, at der foregår en undersøgelse af, om der er grundlag for at gentoptage sagen, siger advokaturchef Dorit Borgaard fra Københavns Politi til avisen Danmark.

Det er imidlertid også det eneste, hun vil sige for øjeblikket.

Til gengæld taler statsadvokaten i København om en decideret efterforskning. Det fremgår af et brev fra statsadvokatens senioranklager Dorthe Vejsig 24. maj i år til Mike Axdal, der selv overlevede branden, men mistede sin far og sin bror til flammerne.

159 døde under færgebrand

Færgen Scandinavian Star brød 7. april 1990 i brand om natten, da den befandt sig i Skagerrak på vej fra Oslo til Frederikshavn. 482 personer - herunder 99 besætningsmedlemmer - var om bord. 159 af dem mistede livet.
Siden viste det sig, at ilden var opstået flere forskellige steder, og at brandene var påsat. Norsk politi gav en dansk lastbilchauffør, der omkom i branden, skylden. Efterfølgende har en række svenske brandeksperter sået tvivl om den påstand, da det er usandsynligt, at danskeren kunne have startet de i alt seks brande.

Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. Pårørende til omkomne har kritiseret den mangelfulde efterforskning af branden og mener, at den var et forsøg på forsikringssvindel.

Kilder: Ritzau, NTB

- Der bliver kigget på det

Brevet var et svar på en klage fra foreningen af overlevende og pårørende over, at de overlevende og de omkomnes efterladte ikke har fået tildelt bistandsadvokater, som retsplejeloven foreskriver, at de skal have, da der er tale om en drabssag.

Senioranklager Dorthe Vejsig skriver: "Da sagen p.t. efterforskes af Københavns Politi, har jeg d.d. videresendt anmodningen (om bistandsadvokater, red.) til Københavns Politi".

Presseafdelingen i Københavns Politi har afvist et ønske fra avisen Danmark om en uddybende kommentar fra Dorthe Vejsig. Kommunikationschef hos anklagemyndigheden Mikkel Thastum siger, at ordet "efterforskning" er brugt, fordi:

- Vi kan bare konstatere, at der blev anmeldt en række personer sidste år; det bliver der kigget på, siger Mikkel Thastum.

Glad, men også bekymret

Disse anmeldelser blev indgivet ad to omgange i maj sidste år af Mike Axdal på vegne af støtteforeningen for brandens ofre og deres pårørende. Anmeldelserne omfattede en stribe personer fra ejer- og forsikringskredsen, som blev anmeldt for planlægning og iværksættelse af mordbranden og for at være medvidende herom.

Anmeldelserne var ledsaget af en opremsning af en lang række mistankepådragende forhold, der pegede i retning af forsikringssvindel som motiv.

Avisen Danmark har gennem en artikelserie det seneste år gennemgået sagen og de mange mistankeforhold. Det førte blandt andet til en forespørgselsdebat i Folketinget 28. marts i år, som 2. april affødte en folketingserklæring om, at alle nye oplysninger i sagen skal efterforskes.

Inden da, 8. januar i år, havde Københavns Politi afvist at rejse en efterforskning på grundlag af de anmeldelser, de nye oplysninger og vidneforklaringerne, som støtteforeningen for ofrene og de efterladte havde frembragt og indsendt. Det skete blandt andet med det argument, at der ikke var grund til at afhøre en af de hovedmistænkte, eftersom han i avisen Danmark havde bedyret sin uskyld.

Mike Axdal er på den ene side glad for, at der tilsyneladende åbnes en ny chance for en efterforskning, men han er på den anden side også grundigt forvirret.

- Efter Københavns Politis afvisning i januar og Folketingets erklæring i april har vi ikke indsendt nye anmeldelser eller oplysninger. Men vi har klaget over afvisningen af sagen, og vi har klaget over, at vi ikke har fået beskikket bistandsadvokater i henhold til retsplejeloven, siger Mike Axdal.

Han er samtidig irriteret over, at politiet og statsadvokaturen ikke melder enslydende ud på spørgsmålet om, hvorvidt en egentlig efterforskning måtte være sat i gang.

- Jeg er selvfølgelig glad, hvis der nu endelig sker noget. Men jeg kan godt blive bekymret, hvis de blot vil undersøge grundlaget for en efterforskning, for så sidder de bare og bladrer i nogle gamle papirer igen, i stedet for at efterprøve de mange nye oplysninger, vi har forsynet dem med det seneste års tid, siger han.

Mike Axdal overlevede branden på Scandinavian Star, men mistede en far og en bror. Han bliver glad, hvis der kommer skred i sagen, men han er bekymret for, om man bare vil bladre i gamle papirer i stedet for et efterforske de mange nye oplysninger. Arkivfoto: Axel Schütt

- De smyger sig uden om

Mike Axdal har en mistanke om, at det er ønsket om bistandsadvokater, der bringer støj over udmeldingerne. Bistandsadvokater giver juridisk assistance til ofre for og berørte af alvorlige forbrydelser, som i dette tilfælde: drab. Hvis man vedkender sig, at en efterforskning foregår, er der, hvis lovens bogstav skal følges, ikke så meget at rafle om.

- Jeg er bange for, at de smyger sig uden om, når de siger, at de vil "undersøge" grundlaget - i stedet for at bruge ordet "efterforskning". Der er for mange ubehageligheder, der vil komme frem, hvis juridisk ekspertise i form af bistandsadvokater får indsigt i, hvor utilstrækkeligt dansk politi har håndteret denne sag gennem 29 år, siger Mike Axdal.

Om det er spørgsmålet om bistandsadvokater, der spøger, besvarer Mikkel Thastum fra anklagemyndigheden på denne måde:

- Aner det ikke. Vi kommer det vist ikke nærmere, end at der ikke er mere at sige om det.

Mike Axdal har forfulgt sagen i over 29 år. Her besigtiger han Scandinvian Star på en indisk strand, hvor den blev hugget op. Privatfoto
0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper