Ringkøbing

Nu tænker eleverne på Alkjærskolen meget mere på miljø og genbrug

Billeder fra "Alkjærskolen angriber affaldet". Privatfoto
- Vi kan se, at der nu bliver smidt mindre affald i skolegården, siger lærer på Alkjærskolen Lisbeth Rudbeck efter en uge med affaldstema.

Ringkøbing: Hvert år op til skolefesten arbejder eleverne på Alkjærskolen med et tælles tema.

- I år kom der et forslag fra elevrådet om, at vi skulle arbejde med et tema om affald under sloganet "Alkjærskolen angriber affaldet". Det kom der rigtig meget godt ud af, fortæller lærer på mellemtrinet Lisbeth Rudbeck.

I indskolingen har eleverne skabt genbrugsrobotter. På mellemtrinnet blev eleverne samlet i fire puljer. En gruppe arbejde med madspild, og med hvordan man kan genplante for eksempel hvidløgstoppe og bruge rester og skræller i alternative opskrifter.

En anden gruppe arbejdede med redesign, og var blandt andet en tur i genbrugsbutikker, for at se, hvad de gør. Gruppen fik også syet frugtposer af stofrester, så samtlige børn på Alkjærskolen nu har en genbrugs-frugtpose.

- Der var også en gruppe der skabte et escaperum med genbrugsting, og en gruppe der arbejdede med mikroplast i havet, og med hvor meget vi genanvender, og hvor meget vi smider ud, og hvor lang tid det tager, før plastic er nedbrudt. Hvis vi ikke passer på dyrene i vores have, ender det med, at vi selv skal lave vores dyr, og det gjorde vi så i gebrugsplastic og genbrugspap. Vi skabte også en hval - fyldt med plastic, som man kunne gå ind i, siger Lisbeth Rudbeck.

Hun kan se og høre, at undervisningen har båret frugt.

- Til festen var der mange af forældrene, der kom og sagde, at eleverne var kommet hjem og havde fortalt indgående om, hvad de har lært. Vi har også været på genbrugspladsen samt flere gange været ude at samle smidt affald i nærområdet. Og det er helt tydeligt, at der nu ligger mindre affald i skolegården, siger Lisbeth Rudbeck.

Billeder fra "Alkjærskolen angriber affaldet". Privatfoto
0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce