Annonce
Kultur

Nu skyder ’Den hvide by’ op i sommervarmen: Bork Festival knokler før jubilæum

Niels Enggaard Poulsen knokler sammen med sine frivillige hjælpere i disse dage for at få teltbyen til musikfestivalen i Bork op at stå. Foto: Mads Dalegaard
Frivillige satte en uge til festivalstart gang i arbejdet for at ombygge en mark i Bork til en koncertby.

BORK: Fyrtårnet på festivalpladsen har været oppe i tre uger. De kommende dage får Bork Festivals kendetegn så selskab af musiktelte, tivoli, og hvad der nu ellers hører sig til på en festivalplads.

Onsdag gik arbejdet med at klargøre pladsen for alvor i gang. Dagen før havde pladsformanden med hovedansvaret for at gøre festivalpladsen klar, Niels Enggaard Poulsen, trimmet græsset ved alle elstanderne og vandforsyningerne, så onsdag var det tid til at slæbe alle de hvide telte ud. Teltene spænder over alt fra de tre musiktelte til barer, madboder, VIP-områder og baglokaler til barerne.

- Førhen havde vi tre eller måske fire telte. Nu har vi jo mange, siger Niels Enggaard Poulsen.

Annonce
Bork Festival begyndte for alvor opsætningen onsdag morgen. Foto: Mads Dalegaard

Vigtigt med kolde drikke i sommervarmen

Når teltene er lagt ud, aser frivillige hele torsdag med at rejse de mange festivaltelte, inden det i weekenden bliver tid til at få barerne stillet op inde i teltene. Med andre ord er der nok at se til for den pladsansvarlige Niels Enggaard Poulsen og alle hjælperne. Varmen skal de nok holde i hedebølgen, og solcremen kommer på fra morgenstunden.

- Bare der er kolde drikkevarer, skal det nok gå, siger 30-årige Niels Enggaard Poulsen med et smil.

Pladsformanden glæder sig over, at man år efter år formår at bygge en teltby, som kan rumme de tusindvis af gæster, der kommer hver dag, i de fire dage hvor musikken spiller. Samtidig har festivalpladsen den fordel, at den også har plads til campingpladsen lige ved siden af. Og når gæsterne rykker ind onsdag, skal det hele nok være klappet og klart til Borks Festivals 40 års fødselsdagsfestival. Musikprogrammet løber fra onsdag til lørdag, og i weekenddagene forventer man op til 10.000 gæster per dag.

Dagbladet bringer søndag et jubilæumsinterview i anledning af Bork Festivals 40 år. Her møder vi igen Niels Enggaard Poulsen og også hans far, Niels Peder Enggaard Poulsen – bedre kendt som N.P..

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce