Annonce
Kultur

Nu sker der noget: Ny forening overtager stationsbygningen i Ringkøbing

Den gamle station i Ringkøbing bliver snart lavet om til Ungdomshus og socialøkonomisk café - samt ventesal. Arkivfoto Mads Dalegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Den nystiftede forening Ringkøbing Station regner med at overtage lejemålet 1. februar; derefter begynder ombygningen af stationen til ungdomshus og social café.

RINGKØBING: Nu begynder der snart at ske noget på stationen i Ringkøbing.

Lige før jul blev foreningen "Ringkøbing Station" stiftet, og det er den, der skal stå for det videre arbejde, fortæller Hans Christian Vestergaard fra Ringkøbing Udviklingsforum, der har været drivende kraft i det forberedende arbejde.

- Det er vores plan, at vi overtager lejemålet i stationen fra 1. februar i år, og dermed kan vi gå i gang med indretningen og med at tage den i brug. Lige nu forhandler vi med DSB, siger han.

- Vi arbejder med to spor: Dels ungdomshuset, der ligger til venstre for indgangen, og som skal drives af kommunens ungdomsråd, dels den socialøkonomiske café til højre for indgangen, der skal løftes af Erhvervsskolen Vestjylland. Derudover vil stationsbygningen også fremover fungere som ventesal for togpassagerer.

Hans Christian Vestergaard venter, at det vil tage nogle måneder at ombygge stationen, og i første omgang omfatter arbejdet formentlig kun stueplanet. Senere kan lokalerne oven på blive taget i brug.

- Vi regner med, at de unge kan tage lokalerne i brug ret hurtigt; for dem behøver det hele jo ikke stå fuldt færdigt, siger Hans Christian Vestergaard.

Byrådet behandlede projektet i august sidste år og gav nogle positive tilkendegivelser.

- Vi synes, at vi har en god dialog med kommunen; sagen skal behandles igen af økonomiudvalget 21. januar, og vi håber, at der fortsat vil være opbakning til projektet, siger Christian Vestergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce