Erhverv

Nu skal der bores efter varmt vand under Aarhus og Aalborg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
A.P. Møller Holding får grønt lys til at bore efter varmt vand til fjernvarmeforsyning af Aarhus og Aalborg.

Nu er der givet grønt lys til, at der kan bores efter varmt vand til fjernvarmeforsyningen af Aarhus og Aalborg.

Det er Energistyrelsen, der har givet tilladelse til A.P. Møller Holding Invest til at efterforske og indvinde såkaldt geotermisk energi i de to byer.

- Vi skal udnytte alle de vedvarende energikilder, der findes, hvis Danmark skal være CO2-neutralt senest i 2050. Der kan geotermi - det at hente varmt vand op fra undergrunden og bruge det til fjernvarme - blive et enormt potentiale, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Tilladelsen betyder, at der nu skal bores efter varmt vand i to udvalgte områder omkring Aarhus og Aalborg.

Undergrunden vurderes netop her at være egnet til geotermi.

Ministeren ser store muligheder i at udnytte varmt vand fra undergrunden.

- Der er et stort potentiale både i forhold til den danske varmeforsyning og i fremtidige eksportmuligheder af dansk viden og teknologi på området, siger Lars Christian Lilleholt.

Allerede i efteråret blev der indgået et partnerskab mellem A.P. Møller Holding Invest og Aarhus Kommune om at undersøge mulighederne nærmere.

- Vi har allerede sagt farvel til kul og olie i den aarhusianske varmeforsyning, men vi vil skridtet videre, lød det dengang fra Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

- Vi vil have et energisystem, som i mindre grad bygger på afbrænding af biomasse og i højere grad bygger på brændselsfri og vedvarende energi, og det kan vi få med geotermi.

Hvis forudsætningerne holder, kan det første geotermiske anlæg bygges i perioden fra 2021 til 2024, oplyste Aarhus Kommune dengang.

I Aalborg Kommune har man grebet tingene lidt anderledes an. Her vil kommunen selv lave et udbud på området.

Det kan i praksis betyde, at det ikke bliver A.P. Møller Holding, men en anden operatør, der vinder opgaven.

- Vi havde bedt om, at man ventede lidt med at udstede tilladelser, indtil vi selv har taget stilling til, hvem vi gerne vil have til at gøre det. Det har ministeren så ikke lyttet til, siger Lasse Olsen, formand for bestyrelsen for Aalborg Forsyning.

Kommunen er dog ikke bundet af, at man skal vælge A.P. Møller Holding Invest, oplyser han.

A.P. Møller Holding har også søgt om at udnytte det varme vand i undergrunden i dele af Nordsjælland. Energistyrelsen behandler fortsat disse ansøgninger.

/ritzau/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce