Annonce
Erhverv

Nu skal der bores efter varmt vand under Aarhus og Aalborg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
A.P. Møller Holding får grønt lys til at bore efter varmt vand til fjernvarmeforsyning af Aarhus og Aalborg.

Nu er der givet grønt lys til, at der kan bores efter varmt vand til fjernvarmeforsyningen af Aarhus og Aalborg.

Det er Energistyrelsen, der har givet tilladelse til A.P. Møller Holding Invest til at efterforske og indvinde såkaldt geotermisk energi i de to byer.

- Vi skal udnytte alle de vedvarende energikilder, der findes, hvis Danmark skal være CO2-neutralt senest i 2050. Der kan geotermi - det at hente varmt vand op fra undergrunden og bruge det til fjernvarme - blive et enormt potentiale, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Tilladelsen betyder, at der nu skal bores efter varmt vand i to udvalgte områder omkring Aarhus og Aalborg.

Undergrunden vurderes netop her at være egnet til geotermi.

Ministeren ser store muligheder i at udnytte varmt vand fra undergrunden.

- Der er et stort potentiale både i forhold til den danske varmeforsyning og i fremtidige eksportmuligheder af dansk viden og teknologi på området, siger Lars Christian Lilleholt.

Allerede i efteråret blev der indgået et partnerskab mellem A.P. Møller Holding Invest og Aarhus Kommune om at undersøge mulighederne nærmere.

- Vi har allerede sagt farvel til kul og olie i den aarhusianske varmeforsyning, men vi vil skridtet videre, lød det dengang fra Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

- Vi vil have et energisystem, som i mindre grad bygger på afbrænding af biomasse og i højere grad bygger på brændselsfri og vedvarende energi, og det kan vi få med geotermi.

Hvis forudsætningerne holder, kan det første geotermiske anlæg bygges i perioden fra 2021 til 2024, oplyste Aarhus Kommune dengang.

I Aalborg Kommune har man grebet tingene lidt anderledes an. Her vil kommunen selv lave et udbud på området.

Det kan i praksis betyde, at det ikke bliver A.P. Møller Holding, men en anden operatør, der vinder opgaven.

- Vi havde bedt om, at man ventede lidt med at udstede tilladelser, indtil vi selv har taget stilling til, hvem vi gerne vil have til at gøre det. Det har ministeren så ikke lyttet til, siger Lasse Olsen, formand for bestyrelsen for Aalborg Forsyning.

Kommunen er dog ikke bundet af, at man skal vælge A.P. Møller Holding Invest, oplyser han.

A.P. Møller Holding har også søgt om at udnytte det varme vand i undergrunden i dele af Nordsjælland. Energistyrelsen behandler fortsat disse ansøgninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce