Annonce
Ringkøbing

Nu mangler kun byrådet: Udvalg godkender skolesammenlægning

Fra 1. august bliver Alkjærskolen og Ringkøbing Skole slået sammen. Det eneste, der mangler, er byrådets geodkendelse. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Børne- og familieudvalget har givet sin endelige godkendelse til at lægge Ringkøbing Skole og Alkjærskolen sammen til én.

Ringkøbing: Nu mangler der kun én ting. Byrådet skal godkende forslaget, og så er der ikke længere to skoledistrikter i Ringkøbing.

På børne- og familieudvalgets møde besluttede politikerne, at de indkommende høringssvar ikke gav anledning til ændringer, og derfor mangler der nu kun byrådets officielle godkendelse, før sammenlægningen kan træde i kraft.

- Vi har drøftet høringssvarene, og vi har set, at der er nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Blandt andet vil bestyrelserne gerne vide, hvordan man fortsat sikrer lokalt engagement, når der kun er én skolebestyrelse. Efter udvalgsmødet holdt vi et dialogmøde med bestyrelserne og ledelserne i Ringkøbing, hvor vi blandt andet drøftede, hvilke kriterier børnene skal fordeles efter, siger udvalgsformand Trine Ørskov (S) og fortsætter:

- Vi talte om, hvordan en model kan se ud, men vi har ikke lagt noget fast endnu. Vi snakkede også med dem om bestyrelsen i fremtiden, og ifølge lovgivningen kan der kun være én bestyrelse, så det kan vi ikke ændre. Men vi kan skabe noget lokalt hvert sted - måske nogle lokale råd - men vi er ikke kommet frem til noget specifikt, siger hun.

Annonce

Sammenlægges i år

Sammenlægning betyder, at der fra 1. august i år kun vil være én samlet skole i Ringkøbing med en afdelingsskole på henholdsvis Ringkøbing Skoles og Alkjærskolens nuværende matrikler. Samme dag bliver de to enheder på dagtilbudsområdet ligeledes samlet til ét pasningsdistrikt med en fælles forældrebestyrelse og en ledelse for alle dagtilbud i Ringkøbing.

Grunden til, at man har valgt at slå de to skoler sammen, er, at man på den måde vil sikre, at der ikke er nogen klasser, hvor andelen af tosprogede elever overstiger 30 procent.

I børne- og familieudvalget ønskede Jørgen Rabjerg (SF) at vente med sammenlægningen til, at skolestrukturudvalget er færdigt med sit arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce