Skjern

Nu kommer tyskerne også til traktortræk

Påsketrækket er også blevet kendt i Tyskland, så i år er der fire deltagere fra det sydlige naboland på banen. Arkivfoto
Med sol og tyve grader og flere traktorer i vente ser det ud til at årets påsketræk har de bedste vilkår.

BORRIS: Hvis du skal til traktortræk i Borris i påsken, kan du godt begynde at hamstre ørepropper allerede nu. For der bliver rift om dem. Udover at vejrudsigten lover fantastisk forårsvejr, så er antallet af deltagere på banen er vokset, så der er mere at se på for tilskuerne.

- Ikke færre end fire tyske traktortrækkere har meldt deres ankomst, og i år er der hele otte norske deltagere og en enkelt fra Sverige, fortæller Inger Bech, der sidder med i bestyrelsen for Påsketræk i Borris, som holdes søndag i påsken.

Det er lidt vildt, mener Inger Bech, fordi det skal ses i lyset af, at påsketrækket intet har gjort for at få tyske deltagere på banen. De har selv bedt om at komme med.

- Vores mål er at lave et rigtig godt stævne og så udvikle os hvert år. Det må være rygtedes helt til Tyskland, siger hun.

Flere VIP-pladser

Nordmændene og svenskerne kom for nogle år siden for at være deltagere. Men de er også på tilskuerpladserne.

- Sidste år havde vi også mange hollændere blandt tilskuerne, så måske kommer de også på banen til næste år, siger Inger Bech.

I øvrigt er der også nyt om tilskuerpladserne. Der er kommet 98 ekstra VIP-pladser med ekstra god udsigt til banen, ligesom flere pladser i det hele taget er kommet under tag.

Trækket, der altid holdes søndag i påsken, trak omkring 5000 tilskuere sidste år. Det er drevet af frivillig arbejdskraft, og trods den voksende interesse ligger der ingen masterplan om, at det skal være et stort internationalt stævne.

- Det er vigtigt for os at vi holder os til en dag, for vi skal passe på de frivillige, understreger Inger Bech.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce