Annonce
Ringkøbing

Nu kommer den nye bro til Hindø

Den gamle bro over Hindø er nu væk. Snart erstattes den af en smuk, ny træbro. Foto Jørgen Kirk

Millioninvestering sikrer, at offentligheden snart igen kan få adgang til naturperlen i Stadil Fjord.

HEE: Snart bliver fastlandet atter landfast med Hindø.

Arbejdet på at bygge den nye bro mellem den fredede naturperle i Stadil Fjord og Den Jyske Halvø er netop startet.

- Planen er, at broen skal stå færdig den 15. august, siger Erling Mortensen, der opsynsmand på øen, som ejes af fabrikant Hans Kolby Hansen.

Oprindeligt var fastlandet og Hindø forbundet med en 320 meter lang betonbro, opført i 1964, udført i cementdæk og funderet direkte på fjordbunden på runde, opretstående cementrør.

Det barske vestjyske klima nedbrød dog efterhånden broen, der blandt andet blev beskadiget af isskruninger.

I fredningsbestemmelserne fra 1990 står der, at offentligheden har adgang til øen ad den faste forbindelse.

I slutningen af 2016 var broen dog i så dårlig en forfatning, at Hans Kolby Hansen lukkede for offentlighedens adgang; han turde simpelthen ikke risikere, at folk kom til skade.

Man kunne dog stadig sejle over til øen, hvis man ville rundt på den, men det er der ikke så mange, der har benyttet sig af, siger Erling Mortensen.

Annonce

Hindø

Hindø er på 70 hektar, og er eneste å i Stadil Fjord.Øen blev fredet i 1990 for at sikre de naturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Hindø er desuden omfattet af det Natura 2000 område, som omfatter Stadil Fjord.

Øen ejes af fabrikant Hans Kolby Hansen. Eneste hus på Hindø er en lystgård, der altså ikke bebos permanent samt en lille hytte, som ejes af øens opsynsmand. Øen afgræsses af får og islandske heste, der tilses af opsynsmanden. Adgangen til Hindø skete indtil 2016 ad en betonbro fra 1964. Siden den blev lavet, har alle kunnet gå eller cykle over til øen. Kun ejeren og opsynsmanden må køre i bil til Hindø.

Men nu den forfaldne betonbro fjernet, og en ny i træ, der er ved at blive bygget, skal stå klar til den 15. august.

I april blev bundforholdene undersøgt, før den gamle bro blev fjernet. Foto: Jørgen Kirk

Længe savnet

Broen har været længe savnet, siger han.

- Der er tit biler ved vendepladsen på fastlandssiden som lige skal se, hvordan det står til.

Indtil nu har der ikke været så meget at se. Men Stauning Maskinstation har nu fjernet den mest beskadigede del af broen, og et sjællandsk firma, der er specialist i den slags broer, er i denne uge gået i gang med etableringen af den nye.

- Den bliver udført i hårdttræ, der ikke kan rådne. Den bliver et par hundrede meter lang, og den vil kunne bære fem tons, fortæller Erling Mortensen.

Faktisk genbruges dele af den gamle bro på begge sider af sundet; de bliver beklædt med træ, så der kommer et ensartet udtryk.

- Der er mange, der sejler rundt om den i kajak. De får det nemmere, for broen bliver 90 centimeter højere end den gamle, og der bliver fire meter mellem bropillerne, siger Erling Mortensen.

Finansieringen af projektet skuldres af Hans Kolby Hansen, midler fra grøn ordning og yderligere tilskud fra fonde; den samlede pris er på godt to millioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce