Ringkøbing

Nu kommer den nye bro til Hindø

Den gamle bro over Hindø er nu væk. Snart erstattes den af en smuk, ny træbro. Foto Jørgen Kirk

Millioninvestering sikrer, at offentligheden snart igen kan få adgang til naturperlen i Stadil Fjord.

HEE: Snart bliver fastlandet atter landfast med Hindø.

Arbejdet på at bygge den nye bro mellem den fredede naturperle i Stadil Fjord og Den Jyske Halvø er netop startet.

- Planen er, at broen skal stå færdig den 15. august, siger Erling Mortensen, der opsynsmand på øen, som ejes af fabrikant Hans Kolby Hansen.

Oprindeligt var fastlandet og Hindø forbundet med en 320 meter lang betonbro, opført i 1964, udført i cementdæk og funderet direkte på fjordbunden på runde, opretstående cementrør.

Det barske vestjyske klima nedbrød dog efterhånden broen, der blandt andet blev beskadiget af isskruninger.

I fredningsbestemmelserne fra 1990 står der, at offentligheden har adgang til øen ad den faste forbindelse.

I slutningen af 2016 var broen dog i så dårlig en forfatning, at Hans Kolby Hansen lukkede for offentlighedens adgang; han turde simpelthen ikke risikere, at folk kom til skade.

Man kunne dog stadig sejle over til øen, hvis man ville rundt på den, men det er der ikke så mange, der har benyttet sig af, siger Erling Mortensen.

Hindø

Hindø er på 70 hektar, og er eneste å i Stadil Fjord.Øen blev fredet i 1990 for at sikre de naturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Hindø er desuden omfattet af det Natura 2000 område, som omfatter Stadil Fjord.

Øen ejes af fabrikant Hans Kolby Hansen. Eneste hus på Hindø er en lystgård, der altså ikke bebos permanent samt en lille hytte, som ejes af øens opsynsmand. Øen afgræsses af får og islandske heste, der tilses af opsynsmanden. Adgangen til Hindø skete indtil 2016 ad en betonbro fra 1964. Siden den blev lavet, har alle kunnet gå eller cykle over til øen. Kun ejeren og opsynsmanden må køre i bil til Hindø.

Men nu den forfaldne betonbro fjernet, og en ny i træ, der er ved at blive bygget, skal stå klar til den 15. august.

I april blev bundforholdene undersøgt, før den gamle bro blev fjernet. Foto: Jørgen Kirk

Længe savnet

Broen har været længe savnet, siger han.

- Der er tit biler ved vendepladsen på fastlandssiden som lige skal se, hvordan det står til.

Indtil nu har der ikke været så meget at se. Men Stauning Maskinstation har nu fjernet den mest beskadigede del af broen, og et sjællandsk firma, der er specialist i den slags broer, er i denne uge gået i gang med etableringen af den nye.

- Den bliver udført i hårdttræ, der ikke kan rådne. Den bliver et par hundrede meter lang, og den vil kunne bære fem tons, fortæller Erling Mortensen.

Faktisk genbruges dele af den gamle bro på begge sider af sundet; de bliver beklædt med træ, så der kommer et ensartet udtryk.

- Der er mange, der sejler rundt om den i kajak. De får det nemmere, for broen bliver 90 centimeter højere end den gamle, og der bliver fire meter mellem bropillerne, siger Erling Mortensen.

Finansieringen af projektet skuldres af Hans Kolby Hansen, midler fra grøn ordning og yderligere tilskud fra fonde; den samlede pris er på godt to millioner.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce