Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Håndværkerne er i gang med at give bygningen den store overhaling. Inden længe åbner restauranten. Foto: Christian Baadsgaard
Restauranten på det tidligere Bundgaards Hotel kommer til at hedde Kineseren. Selskabet bag det nye spisested melder snart en åbningsdato ud.

BORRIS: Inden længe vil man igen kunne spise kinesisk mad på det tidligere Bundgaards Hotel i Borris.

Lige nu knokles der på højtryk for at gøre restauranten klar til åbningen, men hvilken dato, det præcist bliver, kan selskabet bag restauranten endnu ikke sige. Ikke andet, end at åbningsdatoen snarest vil blive meldt ud.

For at sikre, at gæsterne får den bedst mulige oplevelse, skal der i nærmeste fremtid arrangeres prøvespisning, så de ansatte er sikre på, at arbejdsgangene kører optimalt, når der for alvor kommer tryk på.

Selskabet har ansat Chi Wai som køkkenchef. Han har arbejdet to år på Bundgaards Hotel under den tidligere ejer og kender derfor hotellet særdeles godt.

Konceptet bliver det samme som tidligere med kinesisk buffet, mongolian barbercue, sushi, kaffe og is.

Bundgaards Hotel lukkede i november. For nogle måneder siden kom hotellet på tvangsauktion, og her blev det købt af entreprenør Benno Gosvig for 200.000 kroner.

Siden har ejendommen gennemgået en omfattende renovering, og der er sket en hel del fornyelser af inventaret. Udover restauranten skal bygningen også huse Borris' lægepraksis.

Nyt navn

Navnet på restauranten bliver det mundrette Kineseren.

Navnet Bundgaards Hotel forsvinder dog ikke helt, da selskabet har besluttet at bevare den karakteristiske facade på ejendommen, hvor der gennem mange år har stået Bundgaards Hotel.

Restauranten har fået tegnet sit logo, som både samler det lokale og det internationale. I anledning af, at Københavns Zoo fik to pandaer fra Kina, har selskabet bag Kineseren besluttet sig for at bruge en panda i sit logo, og så Skjern Å og en laks. Det symboliserer båndet mellem de to verdensdele, som skal mødes i restauranten.

Bundgaards Hotel har gennem mange år været et samlingssted for de mange lystfiskere, der er kommet til Skjern Å for at hente laks. I den periode, hotellet har været lukket, har lokalområdet savnet et sted, hvor lystfiskerne har kunnet gå hen at spise.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce