Annonce
Gear

Nu kan du snart lade din høje BMW op

Plug-in versionen af BMW X3 kan køre op til 46 km på ren el. Den lander herhjemme til næste forår. Foto: BMW
BMW X3 kommer som plug-in-hybrid, der kan klare op til 46 kilometer på ren el, og som den danske importør lancerer som en grøn firmabil.

Der kommer fortsat flere tilbud om opladningshybrider på hylderne i firmaklassen, hvor BMW snart søsætter den nye høje X3 xDrive30e plug-in.

Den byder på en opsætning, hvor en benzinmotor på 184 hk spiller sammen med elmotor på 109 hk, hvilket giver en samlet systemydelse svarende til 292 hk. Fuldt opladet er rækkevidden på ren el 41-46 kilometer. Elmotoren giver også et ekstra skub til SUV’en, som klarer 0-100 kilometer i timen på 6,1 sekunder og helt på toppen kan køre 210 kilometer i timen.

Annonce

BMW

Har en lang række plug-in-hybrider og elektrificerede modeller på vej. Plug-in-hybrider udnyttes mest optimalt, hvis man har en kørestil og -rytme, der giver mulighed for at køre på ren el mest muligt og mulighed for at lade bilen jævnligt op.

Også som elbil

Den høje X3 xDrive30e er bestykket med et batteri på 12,0 kWh brutto. Det kan lades op hjemme på seks timer, mens tallet hedder 3,5 timer med en wallboks.

Forbruget ligger på 41,7 km/l til 47,6 km/l efter den noget akademiske skala for plug-in-hybrider.

Bagagerummet klarer 450 liter, mens bilen må have 2000 kg på krogen.

Den nye plug-in-hybrid skal produceres på BMW’s fabrik i amerikanske Spartanburg, hvor produktionen går i gang til december. Den nye X3 vil som den første BMW-model både kunne fås med benzinmotor og dieselmotor samt som plug-in og elbil. Den sidstnævnte kommer som den nye iX3 i løbet af 2020.

Mærkets xDrive-system omfatter firehjulstræk, hvor kræfterne fordeles optimalt mellem for- og bagaksel. Det sker også ved kørsel på ren el.

Klar næste forår

Modellen, som lander hos de danske forhandlere i marts til næste år, er prissat. Her er BMW klar med beskatningsværdien, som er det mest relevante for de fleste mulige købere, som vil være firmabilister. Den er 625.000 kroner for en model med en firmapakke, som blandt andet omfatter digital instrumentering, elektrisk bagklap, LED-forlygter, trådløs opladning af telefonen og sportssæder.

Den mere klassiske firmamodel, 330e Touring, er allerede på markedet til en beskatning på 513.021 kroner for en 330e sedan M Sport Aut.

Det er i begge tilfælde en del mere end de klassiske motortyper.

X3 bliver den første model fra BMW, der også vil kunne fås som både opladningshybrid og med ren eldrift i form af iX3, som følger i 2020. Foto: BMW
xDrive 30e har en samlet ydelse på 292 hk. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce