Danmark

Nu forlader englænderne Churchills ide - unionen

Jørgen Kraglund

Det kaos, vi er vidne til i Storbritannien for tiden, er lidt af et paradoks, idet det rent faktisk var en brite, der oprindelig var idemand til dannelsen af det, der i dag er den europæiske union, EU. Vi skal tilbage til af Anden Verdenskrigs slutning i 1945. Sejrherren, den engelske toppolitiker, som hele to gange var premierminister, Winston Churchill, havde været involveret i både Første og Anden Verdenskrig. Så på baggrund af de altødelæggende og særdeles tragiske begivenheder foreslog han i en tale ved et møde 1946 i byen Fulton i den amerikanske delstat Missouri,at de vestlige demokratier burde danne et fælles værn mod Stalins Sovjetunionen. Det blev til, at han samme år i Zürich foreslog at danne Europas Forenede Stater.

Den ide var nok lidt for vidtløftig; men ved en kongres i Haag fra 7. maj 1948 med omkring 800 deltagere fra de vesteuropæiske lande og observatører fra USA og Canada fremlagde Churchill, som var ærespræsident, ideen om at danne et europaråd. Blandt mødedeltagerne var desuden en vigtig person, nemlig Konrad Adenauer, som året efter blev Vesttysklands forbundskansler. Et af mødets resultater var, at man 5. maj 1949 kunne oprette Europarådet, hvor Churchill selv deltog ved første møde. At han var ivrig europæer, kan man desuden se af, at han i 1955 under en konference i Messina på Sicilien fortsat arbejdede for et tættere europæisk samarbejde. Ved konferencen mødtes Churchill med udenrigsministrene fra lande, der var medlemmer af kul- og stålunionen, Nederlandene, Italien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland og Belgien. Det møde førte til stiftelsen af Rom-traktaten to år senere.

Næste vigtige etape for europæisk samarbejde blev dannelsen af EF. (Europæiske Fællesskaber). Det var først de seks lande, som havde underskrevet Rom-traktaten; men i 1971 accepterede de samarbejdende medlemslande, at man godt kunne leve med en udvidelse, så både Storbritannien, Irland, Norge og Danmark kunne foretage folkeafstemninger om optagelse. Alle fire gennemførte en sådan; men kun i Norge var der ikke et flertal for at deltage i EF. Det var imidlertid med et meget snævert "nej". Danmark, Storbritannien og Irland blev derfor medlemmer i 1973. Endnu en traktat blev senere indgået. Denne gang i Maastricht (Nederlandene) og den trådte i kraft 1993. Nu fik sammenslutningen imidlertid nyt navn, nemlig EU (Den Europæiske Union) Det store skridt for europæisk samarbejde oplevede Winston Churchill desværre ikke. Han døde nemlig i 1965, 91 år gammel.

Mange danskere fik gennem hele Anden Verdenskrig særlig støtte til modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt af den briterne, og danske u-censurerede nyheder kunne daglig høres i radioen, "BBC sender til Danmark". Så den engelske premiereminister, Winston Churchill, var naturligvis populær herhjemme. Det fik han også at mærke, da han fem år efter krigens afslutning, den 9. oktober 1950, besøgte København. Han blev kørt gennem byen i triumftog, hyldet på Rådhuspladsen og modtaget på Rådhuset af bl.a. mange medlemmer af Danmarks Frihedsråd. Churchill fik ligeledes tildelt Sonningprisen, der gives som belønning for en særlig indsats indenfor europæisk kultur. Senere fik han landets fornemste og ældste ridderorden, Elefantordnen, af kong Frederik 9. på et besøg på Fredensborg Slot. Churchill oplevede som bekendt ikke EU; men et af hans mange citater kunne godt benyttes i dag ved de hændelser, Storbritannien gennemlever for tiden: "Et politisk kompromis er kunsten, at dele en kage på en måde, at enhver tror, at han har fået det største stykke".

Illustration: Gert Ejton
0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om Sri Lanka-angreb: - Terroren kommer som en overraskelse

Annonce
Annonce
Danmark

Legoklodser skal hjælpe blinde med at læse

Danmark

Flere elløbehjul i trafikken - trafikråd frygter flere ulykker

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Kultur For abonnenter

Interview med Niels Skousen: - Ingen aner, hvad der sker i morgen

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Troels Bech og familien sætter livet på standby i et år: Tager ud i verden på eventyr

Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter