Annonce
Fodbold

Nu er oprykningschancen forsvundet

Simon Brogaard lukkede hele seks mål ind i topkampen hjemme mod Bramming. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Med tre nederlag i de seneste fire kampe har Ringkøbing IF ødelagt chancen for oprykning til jyllandsserien. Mandag blev det til et ydmygende nederlag på 6-0 hjemme mod Bramming.

Ringkøbing: I et stykke tid så det ud til, at kampen om direkte oprykning til jyllandsserien ville være en duel mellem Ringkøbing IF 2 og Sædding/Guldager.

Det er det så ikke længere. Slet ikke.

For RIF 2 nåede et lavpunkt mandag aften, hvor det blev til et ydmygende nederlag på 6-0 hjemme mod Bramming. Det var det tredje nederlag i de seneste fire kampe, så i stedet for at skulle have spillet en ægte sæsonfinale i sidste runde mod Sædding/Guldager, kan RIF nu se Sædding/Guldager rykke direkte op, mens Bramming med en sejr i sidste runde over Spjald IF snupper andenpladsen og dermed oprykningskampene.

Efter en halv time var alt egentlig åbent. Bramming havde godt nok scoret til 1-0 på et afrettet skud, men RIF havde også haft chancer. Ved 0-0 brændte Elliott Baliti en kæmpe chance. Senere ramte Christian Abildgaard overliggeren, og efter 32 minutter brændte Magnus Merrild en meget stor chance med en elendig halvflugter i fri position.

Så var Bramming skarpere tre minutter senere. Et frit skud blev bare hamret højt i mål til 2-0.

Det blev starten på en utrolig nedtur. I de næste ti minutter scorede Bramming tre gange til helt afgørende føring på 5-0 ved pausen. RIF var helt væk, og defensivt sejlede tingene bare.

Efter pausen blev ren fysisk styrke udslagsgivende i feltet, da Bramming kom på 6-0. RIF fik en enkelt stor chance, mens Bramming fik flere. Der var klasseforskel, og med det spil RIF viste, har de heller intet at komme op efter.

Serie 1 pulje 9

Ringkøbing IF-Bramming Boldklub 0-6

Mål: 10. minut: 0-1. 35. minut: 0-2. 37. minut: 0-3. 43. minut: 0-4. 45. minut: 0-5. 57. minut: 0-6. En advarsel til RIFs Emil Cramon kort før pausen. RIF skiftede en skadet Elliott Baliti ud med Johan Søndergaard Larsen efter 25 minutter, i pausen kom Christian Pinholt på banen for Magnus Merrild, der små ti minutter senere kom på banen igen for Emil Cramon, der også kom på banen igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce