Annonce
Ringkøbing-Skjern

Nu er den gal igen: Lufthavn har brug for flere penge

Et underskud på seks millioner i Midtjyllands Lufthavn i Karup betyder, at ejerkommunerne igen må til lommerne. Arkivfoto: Morten Dueholm
Midtjyllands Lufthavn er fortsat en underskudsforretning. Derfor skal økonomiudvalget endnu en gang tage stilling til, om man vil sende flere penge til den nødlidende lufthavn. Borgmesteren er positiv.

Ringkøbing-Skjern: Det kniber atter med at få økonomien til at hænge sammen i Midtjyllands Lufthavn i Karup.

Derfor er ejerkommunerne endnu en gang blevet bedt om at sende flere penge til at dække et forventet underskud på seks millioner kroner. Det skete også i 2017, hvor Ringkøbing-Skjerns andel lød på en lille million kroner over to år. Også denne gang beder lufthavnen om næsten en million kroner fordelt over 2020 og 2021.

Økonomiudvalget skal diskutere sagen på mandag. Men på forhånd er borgmester Hans Østergaard (V) klar til at bevilge pengene. Han indstiller til udvalget, at det bakker om den nødvendige kapitaludvidelse - under forudsætning af at de øvrige ejerkommuner gør det samme.

I Holstebro har man allerede sagt ja til at skyde flere penge i lufthavnen. Det skete dog ikke i enighed. SF'eren Karsten Filsø mener, at "det virker, som om Midtjyllands Lufthavn er et bundløst hul", og han er i tvivl, om der overhovedet vil være en lufthavn i Karup i fremtiden, fordi bedre motorvejs- og jernbaneforbindelser tager over.

I Ringkøbing-Skjern er Kristian Andersen (KD) kendt som en kritiker af ekstra lufthavnsstøtte. Da byrådet for to år siden nikkede ja til en kapitaludvidelse af lufthavnen i Karup, fastslog han, at det var sidste, han ville være med. Om han stadig har den holdning, vil vise sig, når sagen bliver behandlet i økonomiudvalget.

Sagen om Midtjyllands Lufthavn er som bekendt ikke den eneste udfordring, politikerne har med luftfart. For nylig gav det anledning til debat, om den 100 procent kommunaltejede Stauning Lufthavn skulle have et ekstra tilskud på 2,5 millioner oveni det årlige driftstilskud på næsten to millioner. Et flertal godkendte beslutningen og sendte pengene mod Stauning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce