Annonce
Erhverv

Nu begynder det store puslespil om 100.000 hektar landbrugsjord

Mejetærkere og andre landbrugsredskaber bliver større og større. Når landmænd bytter jord, kan de sammenlægge marker og dermed bedre udnytte de store maskiner - som her ved Vedersø, hvor Dagbladet Ringkøbing-Skjerns fotograf sendte dronen til vejrs for at følge årets høst de sidste dage i august. Foto: Jørgen Kirk
Staten giver tilskud til frivilligt bytte af jordlodder. Det er blot opvarmning til et gigantisk puslespil, hvor 100.000 hektarer landbrugsjord skal tages ud af drift eller omlægges til mere ekstensiv drift.

HOLSTEBRO: 25. august, mens høsten var i fuld gang, skete det igen: En motorcyklist blev dræbt på en landevej i Nordsjælland, da han i høj fart kørte ind i en traktor.

Andre gange sker ulykkerne, når utålmodige trafikanter overhaler traktorvogntog, som pludselig svinger til venstre – en ulykkestype, som ifølge Havarikommissionen for Vejulykker er den hyppigste årsag til trafikulykker med landbrugsmaskiner.

Jo længere landmanden skal køre på offentlig vej for at komme ud til sin mark, jo højere risiko har han for at blive part i en alvorlig trafikulykke. Derfor er bedre trafiksikkerhed blot en af de helt åbenlyse gevinster for hele samfundet, når landmænd bytter jordlodder, så de kan samle jordlodderne tættere på gården – en såkaldt arronderingsjordfordeling efter det franske ord ”arrondir”, som betyder at afrunde eller samle.

Byttehandlerne gavner også klimaet, når transporten bliver kortere, og så kan miljøet blive bedre, fordi det giver mulighed for at etablere nye arealer med større biodiversitet og bedre udnyttelse af jorden, med reduceret udledning af næringsstoffer til vandløb.

Annonce

Jordbytte

Når landmænd bytter jordlodder for at samle arealerne, kalder man det ”arronderingsjordfordeling” efter det franske udsagnsord ”arrondir”, som betyder at afrunde eller samle.

Byttehandlen kan reducere transporten mellem gård og mark ganske betragteligt. Det giver mindre kørsel på offentlig vej med landbrugsmaskiner, og nogle gange kan landmanden samle marker, så man bedre kan udnytte de store maskiner.

Jordbytte begynder ofte i forbindelse med anlægsarbejde, for eksempel etablering af veje eller bygning af vindmøller, så man for eksempel undgår, at en landmand får delt sin jord i to af en motorvej.

Puslespillet går ofte op ved, at en landmand i lokalområdet vælger at sælge sin jord, for eksempel fordi han vil gå på pension. Så er der pludselig frigivet et stort areal, som kan indgå i en større byttehandel.

Udgiften til landmålere, vurderingsmænd, revisorer og jurister løber typisk op i 5-8000 kroner pr. hektar.

Staten yder i en forsøgsperiode et tilskud på 3500 kroner pr. hektar. Målet er at få gang i mere jordbytte, så man kan gøre klar til ”multifunktionel jordfordeling”, hvor større jordarealer skal tages helt ud af drift og omlægges til naturarealer.

Læs mere om det store jordbytte-puslespil på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Kan spare mange penge

Og så er der alle fordelene for landbruget selv, fortæller Niels Kristian Fruergaard, der er chef for det politiske sekretariat i foreningerne bag rådgivningscentret Sagro - altså Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget Vest-Jylland.

- Det er ikke ualmindeligt, at landmanden skal køre meget langt. Gevinsten varierer efter, hvad der er på markerne, men hvis man for eksempel har en mark med slætgræs – altså græs, som bruges til dyrefoder – og kan reducere afstanden fra gården til marken med seks kilometer, så kan man reducere omkostningerne med 20-30 procent, svarende til cirka 2000 kroner pr. hektar, forklarer Niels Kristian Fruergaard.

Staten har stillet en pulje på 15 millioner kroner til rådighed for landmænd, der ønsker at indgå frivillige aftaler om jordfordeling. Det svarer til et tilskud på 3500 kroner pr. hektar og forudsætter, at mindst fem landmænd sætter sig rundt om bordet og bytter mindst 100 hektarer.

Ikke helt enkelt

Selv om det lyder enkelt – og indlysende fordelagtigt - at bytte jordlodder, så er det altså ikke bare noget, man klarer i et slag whist med en flaske brændevin på bordet. Og tilskuddet dækker da heller ikke alle omkostninger.

- Jordfordelingen begynder med, at en landmåler skal opmåle jordlodderne. Så skal en uafhængig vurderingsmand, for eksempel en ejendomsmægler, fastsætte værdien af jorden. Og undervejs vil der være brug for økonomisk og skattemæssig rådgivning, inden juristerne skal hjælpe med skøder og tinglysning, siger Niels Kristian Fruergaard.

Fordelingen kan blive yderligere kompliceret, fordi banker og kreditinstitutter ofte har pant i jorden. Alligevel er der stor interesse, fordi fordelene opvejer besværet.

Men det er ikke kun for at være sød ved landmændene, at staten ønsker at sætte mere gang i jordbytte. Der er større og mere langsigtede planer.

- Vi skal have gang i jordfordeling, så landbruget kan få organisationen på plads til håndtering af jordbytte, for det her er i virkeligheden kun opvarmningen. Det langsigtede mål er at gøre klar til en kæmpe fordeling, som i sidste ende skal få 100.000 hektar landbrugsjord helt ud af drift, forklarer Niels Kristian Fruergaard.

- Vi skal have gang i jordfordeling, så landbruget kan få organisationen på plads til håndtering af jordbytte, for det her er i virkeligheden kun opvarmningen. Det langsigtede mål er at gøre klar til en kæmpe fordeling, som i sidste ende skal få 100.000 hektar landbrugsjord helt ud af drift, siger Niels Kristian Fruergaard, chef for det politiske sekretariat i rådgivningscentret Sagro. Pressefoto

Nye naturarealer på vej

Den store plan hedder ”multifunktionel jordfordeling”, og planen om at udtage et areal på 100.000 hektar – svarende til et areal på størrelse med hele Vejle Kommune – er lagt af landbruget selv i tæt samspil med Danmarks Naturfredningsforening.

- Det kan tage 10-20 år, inden planen er fuldført. Det gælder om, at vi kan få noget af den landbrugsjord taget ud af drift i ådale og steder, hvor der er lavbundsjord. Der skal i stedet etableres nye naturarealer, og så skal der findes nye arealer som kompensation til de landmænd, som må afgive jord, fortæller han.

Landbruget vurderer, at det vil koste fire-seks milliarder kroner at omfordele og opkøbe jord, så man kan tage de 100.000 hektar sårbare jordarealer helt ud af drift.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce