Annonce
Erhverv

Novozymes dropper forventninger om vækst i 2019

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Tredje kvartal har ikke rettet tilstrækkelig op på et skidt 2019 for Novozymes, der nedjusterer forventninger.

Den danske biotek-virksomhed Novozymes kaster forhåbningerne om at slutte 2019 med et plus ud af vinduet og forventer nu i stedet at en kamp for at gå i nul.

Det er essensen af en selskabsmeddelelse, som Novozymes har lagt ud onsdag aften.

De lavere forventninger er et resultat af et skuffende tredje kvartal, siger direktør Peder Holk Nielsen i meddelelsen.

En del af problemerne kan spores tilbage til salget af ethanol i USA samt salg til landbruget.

Trods en organisk vækst - vækst uden tilkøb - i Novozymes' landbrugsafdeling i tredje kvartal, er det ikke nok til at rette op på en skidt start på året.

Samtidig forsætter andre dele af Novozymes såsom hele bioenergi-afdelingen med at skrumpe sammenlignet med sidste år.

- Vores omsætningsudvikling i årets første ni måneder er svagere end ventet, idet vi ser en forværret negativ udvikling inden for ethanol i USA samt i de landbrugsrelaterede dele af vores forretning, siger Peder Holk Nielsen i meddelelsen.

I alt er Novozymes organiske vækst gået baglæns - og selskabets organiske omsætning er skrumpet med to procent de første ni måneder sammenlignet med 2018.

Derfor dropper selskabet nu målet om en omsætning, der vokser mellem en og tre procent i 2019. I stedet forventes nu en udvikling i den organiske omsætning på mellem minus to og nul.

Også på bundlinjen skruer Novozymes ned for forventningerne. Her præsenterede selskabet i august en forventning om mellem tre til otte procents vækst.

Det er pakket sammen og lavet om til en forventning om mellem nul til minus fem procents organisk vækst.

I august oplyste Novozymes, at selskabet ville fyre 123 i Danmark og mellem 280 og 330 på globalt plan.

I den forbindelse sagde Peder Holk Nielsen, at der skal ryddes op i Novozymes 25 forretningsområder.

Novozymes havde 2687 ansatte i Danmark ved udgangen af 2018, står der i selskabets årsrapport. I alt har selskabet omkring 6500 ansatte på sine lønningslister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce