Annonce
Klumme

Novembers mørke. Julens lys. Og det midt imellem.

Den Grønne Korridor i Skjern i lys og mørke - præcis som vintertiden. Foto Lars Foged

Jeg føler mig som Luther i Worms i 1521. Her sidder jeg og kan ikke andet. Den juleklumme skal skrives! Stakkels Martin Luther var afmægtig i sit møde med kejseren. Han traf sit valg og sejrede. Er Jeres klummeskribent trængt op i en krog? Nej da. Men jeg skal vælge. Der skal skrives om tiden, der er, og julen, der kommer. Jeg skal vælge stemning. Vælge mellem kaffe og the, lys og mørke, julefred og julesorg.

Og her kommer jeg for alvor til kort. For julen er jo ”det hele”. Den er lyset og den er mørket, den er lyset i mørket. Som en anden Leonard Cohen sang vækker julen alle følelser og erindringer frem på en gang. Overstrømmende glæde og forventning blandet med vemod og sorg over dem, som ikke er mere. Længsel, fylde og nærhed i en skøn blanding.

Julen er også konflikternes holdeplads, for fik man nu den invitation, man drømte om. Var man sammen med dem, man elsker. Gik der misundelse, triviel hverdag, overdådig julemad og gavepapir i det. Moder var i køkkenet, det er fader nu osse, skal jeg hilse at sige, og begge slider og slæber for at det hele skal være perfekt. Nedarvede familietraditioner fra hver sin familie brydes og stikker dybere end den traditionelle konflikt: And eller Gås. "Hjemme hos os havde vi flere glaskugler og faktisk slet ingen flag på, og vores stjerne var flottere." Ungerne er gejlet godt op gennem hele december. Jul i Jullerup Færgeby slår ikke til. Jule Disney er afløst af I-padden. Men heldigvis åbner Brugsen vist første juledag, skulle vi mangle fløde! Intet er helligt.

Advent er nu mest navnet på en krans. Advent betyder jo Herrens komme og hentyder til forberedelsen til julen. Advent starter i sen november og Thorkild Bjørnvig har fanget stemningen så flot i sit digt fra 1959, som kan synges på en gammel melodi fra Luthers tid.

Mørk er november og løvfaldet slut,

Vandet begynder at fryse,

lyset fra solen og blomsterne brudt -

da må vort hjerte selv lyse.

Synge vil vi, legen er magt,

mer end beregning, forstand og foragt

værn mod det sorte og tomme.

Om der svæver dødelig dræ,

vil vi dog elske - og plante et træ:

frugter kan uspået komme.

Mol og dur veksler. Mol er noget, der dur! Jeg kan leve mig ned i begge stemninger og flygter ikke fra det mørke. Og når novembers mørke og våde vejr har lagt sig over landet, er der da ikke andet at gøre end at gå i hi under et tæppe og vågne til foråret. I min barndom dyrkede min mor noget, hun kaldte mørkning. Hen ved 4-5 tiden om eftermiddagen samledes familien i nærheden af vores stuevindue og fulgte mørket, som kom luskende. Træernes sorte silhuetter stod skarpt i solnedgangen for så langsomt at blive grå og til slut forsvinde. Vi allierede os med mørket. Det var en venlig dyne af den tunge og trygge slags, som varslede vinterens indendørs sysler. Der var noget langsomt over det. Og lys blev doseret som stearinlys til samtale eller standerlampe til læsning.

Ak ja! Heldigvis formår vi stadig at gå i kollektivt hygge-mode. Mørkning er afløst af Black Friday. Stå på toget eller stå af ræset, det er dit valg. For mig hellere klippe-klistre på bedsteforældredage i børnehaven, få lunken gløgg og æbleskiver mellem snottede unger eller afsætte tid til det rette juletræ. Man vælger selv sin stil. Hos os er gaver blandt de voksne afløst af smil og kindkys, ungerne har scenen og mine sønner og svigersøn har gennem årene fået alle gode tilbud i værktøj, så jeg holder fri. Vi har nok, tak far! Nu er der bløde pakker tilbage, og selv får jeg sokker og billeder af børnebørn, for det er, hvad jeg ønsker mig og så søde familiemedlemmer.

Og så blev det endelig jul. Fuld knald på lyset og anden i ovnen. Aftenen evalueres over den sidst bund af rødvin. Var det nu godt nok? Ja det var! Lyset kom ind i sindet, som den gjorde for den deprimerede Grundtvig, da han i 1825 skrev julesalmen over julesalmerne. Her om lyset og håbet, der kommer igen. Og selv i Skjern kan jeg love for at vintergækkerne følger trop få dage hen i januar, for vi går mod varmere tider. Vi snakker klima en anden gang og nyder nuet og nærværet og ønsker hinanden glædelig jul.

Velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale!

Annonce

I min barndom dyrkede min mor noget, hun kaldte mørkning. Hen ved 4-5 tiden om eftermiddagen samledes familien i nærheden af vores stuevindue og fulgte mørket, som kom luskende. Træernes sorte silhuetter stod skarpt i solnedgangen for så langsomt at blive grå og til slut forsvinde. Vi allierede os med mørket.

Lars Foged. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce