Annonce
Klumme

Novembers mørke. Julens lys. Og det midt imellem.

Den Grønne Korridor i Skjern i lys og mørke - præcis som vintertiden. Foto Lars Foged
Annonce

Jeg føler mig som Luther i Worms i 1521. Her sidder jeg og kan ikke andet. Den juleklumme skal skrives! Stakkels Martin Luther var afmægtig i sit møde med kejseren. Han traf sit valg og sejrede. Er Jeres klummeskribent trængt op i en krog? Nej da. Men jeg skal vælge. Der skal skrives om tiden, der er, og julen, der kommer. Jeg skal vælge stemning. Vælge mellem kaffe og the, lys og mørke, julefred og julesorg.

Og her kommer jeg for alvor til kort. For julen er jo ”det hele”. Den er lyset og den er mørket, den er lyset i mørket. Som en anden Leonard Cohen sang vækker julen alle følelser og erindringer frem på en gang. Overstrømmende glæde og forventning blandet med vemod og sorg over dem, som ikke er mere. Længsel, fylde og nærhed i en skøn blanding.

Julen er også konflikternes holdeplads, for fik man nu den invitation, man drømte om. Var man sammen med dem, man elsker. Gik der misundelse, triviel hverdag, overdådig julemad og gavepapir i det. Moder var i køkkenet, det er fader nu osse, skal jeg hilse at sige, og begge slider og slæber for at det hele skal være perfekt. Nedarvede familietraditioner fra hver sin familie brydes og stikker dybere end den traditionelle konflikt: And eller Gås. "Hjemme hos os havde vi flere glaskugler og faktisk slet ingen flag på, og vores stjerne var flottere." Ungerne er gejlet godt op gennem hele december. Jul i Jullerup Færgeby slår ikke til. Jule Disney er afløst af I-padden. Men heldigvis åbner Brugsen vist første juledag, skulle vi mangle fløde! Intet er helligt.

Advent er nu mest navnet på en krans. Advent betyder jo Herrens komme og hentyder til forberedelsen til julen. Advent starter i sen november og Thorkild Bjørnvig har fanget stemningen så flot i sit digt fra 1959, som kan synges på en gammel melodi fra Luthers tid.

Mørk er november og løvfaldet slut,

Vandet begynder at fryse,

lyset fra solen og blomsterne brudt -

da må vort hjerte selv lyse.

Synge vil vi, legen er magt,

mer end beregning, forstand og foragt

værn mod det sorte og tomme.

Om der svæver dødelig dræ,

vil vi dog elske - og plante et træ:

frugter kan uspået komme.

Mol og dur veksler. Mol er noget, der dur! Jeg kan leve mig ned i begge stemninger og flygter ikke fra det mørke. Og når novembers mørke og våde vejr har lagt sig over landet, er der da ikke andet at gøre end at gå i hi under et tæppe og vågne til foråret. I min barndom dyrkede min mor noget, hun kaldte mørkning. Hen ved 4-5 tiden om eftermiddagen samledes familien i nærheden af vores stuevindue og fulgte mørket, som kom luskende. Træernes sorte silhuetter stod skarpt i solnedgangen for så langsomt at blive grå og til slut forsvinde. Vi allierede os med mørket. Det var en venlig dyne af den tunge og trygge slags, som varslede vinterens indendørs sysler. Der var noget langsomt over det. Og lys blev doseret som stearinlys til samtale eller standerlampe til læsning.

Ak ja! Heldigvis formår vi stadig at gå i kollektivt hygge-mode. Mørkning er afløst af Black Friday. Stå på toget eller stå af ræset, det er dit valg. For mig hellere klippe-klistre på bedsteforældredage i børnehaven, få lunken gløgg og æbleskiver mellem snottede unger eller afsætte tid til det rette juletræ. Man vælger selv sin stil. Hos os er gaver blandt de voksne afløst af smil og kindkys, ungerne har scenen og mine sønner og svigersøn har gennem årene fået alle gode tilbud i værktøj, så jeg holder fri. Vi har nok, tak far! Nu er der bløde pakker tilbage, og selv får jeg sokker og billeder af børnebørn, for det er, hvad jeg ønsker mig og så søde familiemedlemmer.

Og så blev det endelig jul. Fuld knald på lyset og anden i ovnen. Aftenen evalueres over den sidst bund af rødvin. Var det nu godt nok? Ja det var! Lyset kom ind i sindet, som den gjorde for den deprimerede Grundtvig, da han i 1825 skrev julesalmen over julesalmerne. Her om lyset og håbet, der kommer igen. Og selv i Skjern kan jeg love for at vintergækkerne følger trop få dage hen i januar, for vi går mod varmere tider. Vi snakker klima en anden gang og nyder nuet og nærværet og ønsker hinanden glædelig jul.

Velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale!

I min barndom dyrkede min mor noget, hun kaldte mørkning. Hen ved 4-5 tiden om eftermiddagen samledes familien i nærheden af vores stuevindue og fulgte mørket, som kom luskende. Træernes sorte silhuetter stod skarpt i solnedgangen for så langsomt at blive grå og til slut forsvinde. Vi allierede os med mørket.

Lars Foged. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ny ejer skulle bruge mindre end et år på at gøre konkursbo til en god forretning: IPL Group har udsigt til overskud

Annonce