Annonce
Erhverv

Norsk ejendomsmatador tiltalt for millionbedrageri

Stoyan Nenov/Reuters
Norske Eirik Hokstad er sigtet i en stor sag om fusk og bedrageri ved ejendomshandler i Bergen, skriver DN.no.

Efter et spektakulært kollaps er den norske ejendomsinvestor Eirik Hokstad blevet tiltalt for bedrageri for over 100 millioner norske kroner og kan straffes med over 10 års fængsel.

Han skal have forfalsker papirer, udnyttet andres identitet og blandt andet snydt byen Bergen. Det skriver flere norske medier, heriblandt DN.no.

- Det er en alvorlig sag. Både fordi det drejet sig om store beløb med fare for store tab for bankerne og på grund af handlingerne, hvor der er gjort udstrakt brug af falske dokumenter og identitetstyveri.

- Bankerne skal i udgangspunktet kunne stole på informationer, der gives at låntager. Bedrageri repræsenterer et alvorligt misbrug af den tillid, siger statsadvokat Kristine Herrebrøden ifølge DN.no.

Erhvervsmediet E24.no skriver, at bedrageriet skal være sket i perioden 2011 til 2018 og gælde udlån for over 100 millioner norske kroner - 78 millioner danske kroner.

Eirik Hokstad var længe en kendt ejendomsinvestor i Bergen, hvor han via selskabet Sorbonne ejede over 100 boliger i byen. Selskabet, som han kørte sammen med partneren Asgeir Steinsland, gik dog konkurs i 2016.

Efterfølgende blev begge anholdt, mistænkt for kunstigt at have pumpet værdien af deres ejendomme op for at kunne optage store lån. Asgeir Steinsland er ikke blevet tiltalt.

Et af tilfældene af muligt bedrageri omhandler byen Bergen. Her skal Eigir Hokstad have lavet dokumenter, der viste at han havde solgt en ejendom til kommunen.

Dokumenterne var underskrevet af en kommunalt ansat samt en kommunaldirektør. Kommunen afviser dog at have købt ejendommen.

- Vi er som sådan ikke blevet udsat for svindel. Det er banken, der er det.

- Men for Bergen Kommune er det en sag, hvor kommunens integritet er blevet misbrugt via dokumentfalsk, og vi har derfor politianmeldt forholdet, skriver kommunaldirektør Kjell Aga til DN.no.

Straframmen for bedrageriet er op til 12 års fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce