Annonce
Læserbrev

Nordmand søger vestjyske forfædre: Kan noen hjelpe meg med å knytte båndene?

Læserbrev: Min bestefar, Peder H Bisgård født i 1870, levde hele sitt liv i det, som nå heter Gran kommune. Denne kommunen ligger om lag 75 km nord for Oslo. Han døde i 1950 og hans yrke var skomaker.

Jeg har blitt fortalt, at mine forfedre skal ha kommet fra Bisgaard i Egvad sogn i Tarm by. Nå har Jeg sett noe informasjon om en, som het Peder Jepsen Bisgaard (1694-1771) – han kom nettopp fra Bisgaard i Egvad sogn. Han var Herreds og Birkefoged af Løgstør og er også gravlagt der.

Kan noen hjelpe meg med å knytte båndene (om de finnes) fra 1771 i Danmark til 1870 i Norge?

Annonce
Tore Schjervens bedsteforældre, Anne og Peder H. Bisgård (siddende), sammen med fem af deres seks børn. Billedet er taget sidst i 1930'erne. Efterkommerne søger nu forbindelsen til danske forfædre. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce