Annonce
Udland

Nordkorea påstår at have gennemført betydningsfuld test

Pedro Ugarte/Ritzau Scanpix
Det uddybes ikke, hvilken form for test Nordkorea har udført. Imens står atomforhandlinger i stampe.

Nordkorea har gennemført en "meget betydningsfuld" test ved Sohae-anlægget.

Det oplyser Nordkoreas officielle statslige nyhedsbureau, KCNA, natten til søndag dansk tid, skriver Reuters.

Det uddybes ikke, hvad der er blevet testet. Men anlægget er tidligere blevet brugt til affyring af nordkoreanske satellitter.

KCNA oplyser, at testresultaterne vil blive brugt til at opgradere landets strategiske status.

Der har ikke været nogen umiddelbare kommentarer fra det sydkoreanske militær, som normalt udsender et varsel, hvis der sker en prøveaffyring af et missil i Nordkorea.

Meldingerne om testen kommer, kort efter at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har varslet, at man vil prøve "en ny vej" til næste år.

Det har vakt ny bekymring for, at Nordkorea vil genoptage de prøveaffyringer af atommissiler og langtrækkende missiler, der har været indstillet siden 2017.

Imens lader forhandlingerne med USA om atomnedrustning til at være gået i stå.

Der er således ikke længere brug for lange forhandlinger, meldte Nordkorea lørdag.

Spændingerne er øget forud for en deadline, som Nordkorea har sat ved afslutningen af 2019.

Her ønsker Nordkorea, at USA stopper med at insistere på en atomnedrustning kun fra nordkoreansk side. Samtidig ønsker landet, at USA letter økonomiske sanktioner.

Sohae-anlægget har før været centrum for international opmærksomhed.

I juni 2018 meddelte USA's præsident, Donald Trump, efter hans første topmøde med Nordkorea, at Kim Jong-un havde givet tilsagn om at ville afvikle en af landets missilinstallationer.

Det blev senere af de amerikanske myndigheder fastslået, at der var tale om en installation ved Sohae-anlægget.

Torsdag viste billeder fra kommercielle satellitter fornyet aktiviteter ved anlægget og en stor shippingcontainer. Her pegede analytikere på, at en test kunne være nært forestående, skrev CNN.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce