Annonce
Indland

Nordjyskes chefredaktør bisat i fødebyen Tønder

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Komplikationer efter trafikulykke kostede chefredaktør livet. Fredag tog familie, venner og kolleger afsked.

Selv om han kun nåede at være ansvarshavende chefredaktør for Nordjyske Medier i fem måneder, har Søren Rosenlund Christensen efterladt et synligt tomrum i det store mediehus i Aalborg.

Annonce

Han stod netop for at skulle rulle sine visioner for arbejdspladsen ud, da han blev ramt af en ulykke, og det var komplikationer efter den, der kostede ham livet.

Fredag eftermiddag blev han bisat fra Tønder Kristkirke i fødebyen, 44 år gammel. Det var i den kirke, at Søren Christensen blev døbt og konfirmeret.

Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen forestod bisættelsen, fortæller Nordjyske.

Søren Rosenlund Christensen efterlader sin hustru, Arina Nell Richter, to sønner, Frederik og Stian, sine forældre, der fortsat bor i Tønder, samt en bror og en søster.

Forrige onsdag kørte han som så ofte før en tur på sin racercykel efter arbejde, da han ved Storvorde blev kørt ned bagfra af en bilist.

Torsdag blev han i første omgang udskrevet fra Aalborg Universitetshospital, men en infektion i et sår, som han havde pådraget sig ved ulykken, gjorde, at han fredag blev indlagt igen.

Trods intensiv behandling og operation var infektionen ifølge Nordjyske så alvorlig, at hans tilstand i løbet af fredagen blev forværret.

Lægerne besluttede derfor, at han skulle overføres med helikopter til Rigshospitalet, der er ekspert i behandling af infektioner.

I helikopteren afgik Søren Rosenlund Christensen imidlertid ved døden.

På kort tid nåede han at sætte retning for mediehuset og præsentere sin journalistiske vision, der skulle drive den transformation, som Nordjyske Medier er midt i.

Han så mediehusets rolle som helt central for landsdelen, som drivkraft bag den udvikling, en region langt fra hovedstaden har brug for.

- Vi tager ansvar for Nordjylland. Vagthunden skal både kunne bide og logre med halen, sagde Søren Rosenlund Christensen ifølge Nordjyske.

Et brændende engagement i den lokale journalistik var en rød tråd i hans arbejdsliv, og han havde en sjælden evne til at få det bedste ud af mennesker.

Søren Rosenlund Christensen begyndte sin journalistiske karriere ved JydskeVestkystens redaktion i Tønder.

I 2009 blev han som 33-årig udnævnt til chefredaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern, hvor han først var redaktionschef.

Han blev hentet til Nordjylland efter fem år som chefredaktør og administrerende direktør for Bornholms Tidende.

Journalist Torben Østergaard Møller har fremhævet, at Søren Christensen bogstaveligt talt slog vinduer og døre op til det bornholmske samfund, luftede ud i det gamle mediehus, fornyede avisen og insisterede på at give plads til optimismen på Bornholm, stoltheden over at være bornholmer og at bo på øen.

Han fik tilnavnet Søren Solskin, som både hentydede til hans veneration for klippeøen og hans positive tilgang til livet.

Selv kaldte han de fem år på øen en fest.

- Men man skal også huske at forlade en god fest i tide, inden folk bliver trætte af en, sagde han til JydskeVestkysten i forbindelse med jobskiftet til Nordjyske.

/ritzau/

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce