Annonce
Erhverv

Nordea bekræfter krav på 900 millioner fra Skattestyrelsen

Ints Kalnins/Reuters
Banken Nordea afviser, at den har bidraget til uretmæssige refusioner af udbytteskat.

Skattestyrelsen har rettet et krav på omkring 900 millioner kroner mod banken Nordea. Det oplyser banken i en mail.

- Vi kan bekræfte, at Skattestyrelsen har meddelt Nordea, at styrelsen vil stævne Nordea med krav om betaling af cirka 900 millioner kroner i forbindelse med den såkaldte Hoopp-sag, siger chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen i mailen.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen.

Hoopp er en canadisk pensionskasse.

- I Nordea vil vi ikke medvirke til skatteunddragelse. Vi har løbende samarbejdet med myndighederne og stillet information om sagen til rådighed, og vi fortsætter naturligvis dialogen med myndighederne, skriver Anders Holkmann Olsen.

Nordea understreger, at der er tale om et krav rejst i forbindelse med den såkaldte blanketordning. Derudover ønsker Nordea ikke at sige yderligere om sagen.

De 900 millioner kroner er dermed en del af de milliarder af kroner, som Skattestyrelsen allerede er på jagt efter.

I alt mener Skattestyrelsen, at den danske statskasse er blevet snydt for 12,7 milliarder kroner gennem blanketordningen. De penge forsøger staten nu at få hjem ved forskellige domstole.

Men Skattestyrelsen kunne mandag også fortælle, at man har gennemgået det, der kaldes bankordningen eller regnearksordningen. Her har man fundet nye beløb, der tilsyneladende er blevet udbetalt til folk, der har svindlet staten.

Ifølge DR og Børsen kan op til 940 millioner kroner være blevet udbetalt uretmæssigt gennem bankordningen - oveni de 12,7 milliarder kroner gennem blanketordningen.

Mandag kunne Skattestyrelsen også oplyse, at den har fået løfte om at få adgang til 5,5 millioner nye dokumenter inden årets udgang.

De nye dokumenter har ikke ændret på, hvor meget styrelsen forventer at skulle betale i advokatregninger for at få de tabte milliarder tilbage.

Styrelsen forventer, at få mellem 5,5 og 6 milliarder kroner tilbage. Indtil videre har et forlig bragt 1,6 milliarder kroner i kassen. Udgifterne forventes at blive på 2,4 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce