Annonce
Udland

Nordatlantiske slægtninge fejrer løsrivelsen fra Danmark

Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix
75 års uafhængighed af kolonimagten Danmark fejres med balloner, bal og flagmarch, fortæller islandsk lektor.

Den 17. juni er Islands nationaldag, og i år markerer datoen samtidig 75-årsdagen for løsrivelsen fra Danmark i 1944.

Men den nationaldag, som de i alt knap 340.000 islændinge mandag kan fejre, er en dag, som på mange måder har ændret sig siden begyndelsen.

Det forklarer islandske Gottskálk Jensson, lektor ved Københavns Universitet, som de seneste ti år har boet i Danmark.

- At Island blev til en republik, var jo en drøm, som man havde haft i lang tid. Selvstændighed for Island er en enormt vigtig sag, siger Jensson, som flere gange om året besøger Island.

- Men den tunge, nationalistiske stemning, som var der i begyndelsen, er der ikke længere.

- I dag er der festligheder for børn og bal om aftenen. Familier kalder dagen for ballondagen, og selvfølgelig marcherer man også med flag. Men det er i høj grad børnenes og de unges dag.

I 1800-tallet var den islandske nationalistiske bevægelse ledet af Jón Sigurðsson.

Nationaldagen er placeret på samme dag som Sigurðssons fødselsdag.

De senere år har man dog forsøgt at ændre den alvorstunge tilgang til dagen, mener lektoren.

- Opgøret med nationalismen tog for alvor fart i 1980'erne, og i dag er nationalismen trådt i baggrunden. Det skyldes nok både det opgør, man har taget, og at man ikke fornemmer nogen trussel mod islandsk selvstændighed længere.

- Dagen bliver i dag ikke brugt på samme måde til at markere holdninger, forklarer Gottskálk Jensson.

De første skridt til selvstændighed blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat - dog fortsat i personalunion med Danmark.

Og i 1944 besluttede Island at ophæve personalunionen og udråbe republikken Island.

Historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen, mener fortsat, at dagen har en vis betydning i Island.

- Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark, siger han.

Og Gottskálk Jensson anerkender da også dagens betydning for landet.

Han mener fortsat, at der er mange bånd mellem Danmark og Island og et godt forhold de to lande imellem.

Men for unge islændinge er det knap så definerende som tidligere, påpeger han.

- Island ser sig selv som et selvstændigt rige i en stor verden. Islandske studerende rejser til USA, Canada, England, Skotland, Frankrig og Tyskland, så Island har et meget mere indviklet forhold til omverdenen i dag end før selvstændigheden, siger den islandske lektor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce