Udland

Nordatlantiske slægtninge fejrer løsrivelsen fra Danmark

Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix
75 års uafhængighed af kolonimagten Danmark fejres med balloner, bal og flagmarch, fortæller islandsk lektor.

Den 17. juni er Islands nationaldag, og i år markerer datoen samtidig 75-årsdagen for løsrivelsen fra Danmark i 1944.

Men den nationaldag, som de i alt knap 340.000 islændinge mandag kan fejre, er en dag, som på mange måder har ændret sig siden begyndelsen.

Det forklarer islandske Gottskálk Jensson, lektor ved Københavns Universitet, som de seneste ti år har boet i Danmark.

- At Island blev til en republik, var jo en drøm, som man havde haft i lang tid. Selvstændighed for Island er en enormt vigtig sag, siger Jensson, som flere gange om året besøger Island.

- Men den tunge, nationalistiske stemning, som var der i begyndelsen, er der ikke længere.

- I dag er der festligheder for børn og bal om aftenen. Familier kalder dagen for ballondagen, og selvfølgelig marcherer man også med flag. Men det er i høj grad børnenes og de unges dag.

I 1800-tallet var den islandske nationalistiske bevægelse ledet af Jón Sigurðsson.

Nationaldagen er placeret på samme dag som Sigurðssons fødselsdag.

De senere år har man dog forsøgt at ændre den alvorstunge tilgang til dagen, mener lektoren.

- Opgøret med nationalismen tog for alvor fart i 1980'erne, og i dag er nationalismen trådt i baggrunden. Det skyldes nok både det opgør, man har taget, og at man ikke fornemmer nogen trussel mod islandsk selvstændighed længere.

- Dagen bliver i dag ikke brugt på samme måde til at markere holdninger, forklarer Gottskálk Jensson.

De første skridt til selvstændighed blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat - dog fortsat i personalunion med Danmark.

Og i 1944 besluttede Island at ophæve personalunionen og udråbe republikken Island.

Historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen, mener fortsat, at dagen har en vis betydning i Island.

- Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark, siger han.

Og Gottskálk Jensson anerkender da også dagens betydning for landet.

Han mener fortsat, at der er mange bånd mellem Danmark og Island og et godt forhold de to lande imellem.

Men for unge islændinge er det knap så definerende som tidligere, påpeger han.

- Island ser sig selv som et selvstændigt rige i en stor verden. Islandske studerende rejser til USA, Canada, England, Skotland, Frankrig og Tyskland, så Island har et meget mere indviklet forhold til omverdenen i dag end før selvstændigheden, siger den islandske lektor.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Farlige fund i Fiskeriets Hus: Storebror ville ikke røre krabberne - men femårige Anker er ikke bange

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce